ATU | Fokus: Cambridge, Harvard, Oxford, Yale, Sciences Po? Få hjælp til din ansøgning til et eliteuniversitet

Studieorienteret workshop om at studere i udlandet. Hør, hvad det vil sige at studere i udlandet og få tips og tricks til hvordan du opnår dine drømme om studier i udlandet.
Cambridge, Harvard, Oxford, Yale, Sciences Po? Få hjælp til din ansøgning til et eliteuniversitet!
v/Project Access, Danish Students Abroad & Nordic Study Abroad Community
Universiteter med navne som Harvard, Oxford, Cambridge og Yale lyder som universiteter, som man kun hører om i film og tv-serier. Alligevel er der flere og flere danskere som søger, og kommer ind på, verdens absolut top universiteter. Men hvordan kommer du ind på de universiteter, hvordan vælger du hvilket top-universitet er det rette for dig, og hvem kan hjælpe dig på din vej?
Kom med når ATU i samarbejde med Project Access, Danish Students Abroad & Nordic Study Abroad Community inviterer til workshop om at studere i udlandet, men også om ansøgning, optag, hjælp og finansiering.
Workshoppen byder på oplæg fra Project Access, Admissions and Outreach Officer fra University of Cambridge samt danske udlandsstuderende fra Project Access og Danish Students Abroad, som alle deler ud af deres erfaring med at komme ind og læse i udlandet.
Aktiviteten er et samarbejde imellem Project Access og ATU. PA er et internationalt non-profit start-up, der hjælper kandidater uanset baggrund ind på topuniversiteter over hele kloden, ved at trække på et stort mentornetværk, så du kan få en personlig mentor, der har erfaring med at komme ind på netop dit drømmestudie på dit drømmeuniversitet.
Så hvis du drømmer om at læse i udlandet og måske endda på et af verdens bedste universiteter kan du ikke starte for tidligt! Uanset om du ikke har besluttet dig for, hvad eller hvor du gerne vil læse eller allerede er gået i gang med din ansøgning, kan denne aktivitet hjælpe dig på vej.
Program
16.00 Velkomst & intro til studier i udlandet og præsentation af Project Access v/ Freja Goldman
16.30 Præsentation af Danish Students Abroad v/DSA
16.40 Præsentation af Nordic Study Abroad Community v/NSAC
16.50 Pause
17.00 Studier i UK og ansøgningsprocessen v/Kristy, Admission Office, Christ’s College, Cambridge University
17.25 Livet som studerende, finansiering, UK v/Anders Vase Hinge, studerende på University of Cambridge
17.45 Spisepause
18.15 Livet som studerende, optag, finansiering, USA v/Carl Bager, studerende, Yale University
18.40 Livet som studerende, optag, finansiering, EU v/Freja Goldman, studerende, Trinity College Dublin
19.05 Workshop: Hvordan forbereder jeg mig til ansøgningsprocessen?
19.40 Spørgsmål og svar
20.00 Tak for i dag
TILMELDING
ATU | Fokus-arrangementer er åbne foredrag for interesserede og engagerede gymnasieelever i hele Region Syddanmark arrangeret af ATU | Syd sammen med forskellige samarbejdspartnere. Det betyder, at du må og kan invitere dine interesserede venner/klassekammerater med til aktiviteten, og jeres venner kan tilmelde sig her!
MEDBRING: Papir & pen
PRAKTIK: Der er spisepause men ingen forplejning, så HUSK madpakken!
FIND VEJ: Du finder Odense Katedralskole her!
AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 eller mail: janne@atusyd.dk kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
AnsvarligJH
-
TypeValgfri