Physics Club | Hyperspektrale kameraer og Lundstrøm malerier
Physics Club | Hyperspektrale kameraer og Lundstrøm malerier
v/Physics Club, SDU
Arrangementet vil handle om, hvordan man bruger viden om fysik til at undersøge lagene i malerkunsten og til at gøre helt nye opdagelser i berømte malerier.
Vi skal se udstillingen af Vilhelm Lundstrøm og høre om samarbejdet mellem Kunstmuseum Brandts, Konserveringscenter Vejle, virksomheden Newtec Engineering og SDU Fysik, der har til formål at få ny viden om de kendte værker ved brug af nyudviklet teknologi. Til dette bruges blandt andet et hyperspektraltkamera, der er et specialiseret kamera, der tager billeder i mange bølgelængder, og som dermed kan se ind under de for mennesket synlige lag. Vi vil lære om teknikken og den fysik, der lægger til grund for den.
Arrangementet er målrettet gymnasieelever, og det er gratis at deltage.
I løbet af aftenen vil vi holde en pause, hvor vi vil servere sandwich.
PROGRAM
17.00 Velkomst i skulptursalen
17.30 Se udstillingen
18.00 Sandwichbar
18.10 Foredrag om hyperspektrale kameraer
19.00 Tak for i aften
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med SDU PhysicsClub, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Der serveres sandwiches i spisepausen. Du sørger selv for drikkelse.
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.
-
TypeValgfri