Odense Teater: Maria
Kulturvidenskabelig aktivitet på Odense Teater, hvor du bliver klogere på dramaturgi, skuespil og instruktion. Tal med teatrets ansatte og se forestillingen Maria.
Maria - ny dramatik om ensomhed og overlevelse
v/Odense Teater
Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i forestillingen MARIA oplever du, hvordan dramaturger, instruktør og professionelle skuespillere arbejder med processen fra manuskript til forestilling.
Program
Forestillingen
Maria er 18 år, gravid og single. Hun er forladt af stort set hele sin familie og har kun sin bedstemor tilbage. Hun hader sit job i træningscentret, men elsker at se dokumentarfilm om alt mellem himmel og jord.
Selvom hun har alle odds imod sig, kæmper hun sig gennem sit kaotiske liv i sin jagt på en, som vil være med til fødslen af hendes barn. Men ingen af hendes nærmeste vil hjælpe, og Maria oplever paradoksalt nok større nærhedsfølelse fra sine kunder i det chatroom, hvor hun får arbejde.
Maria er en nøgtern overlever, der rører os med sine ufiltrerede observationer af en vild og globaliseret verden og livet i den digitale informationsalder.
Som hun selv siger det: ”Verden er fuld af plastik og børn og penge og metal og glas og kyllinger og tamme hunde og kærlighed og mineralvand og folkemord og veninder og tamponer og hovedpinepiller og lugten af grillet fisk og armenske børn og læder og makeup og frakker og tallerkener og aviser og fucking terrorisme.”
FORBEREDELSE: De første dele af aktiviteten er i høj grad samtale med instruktør og skuespillere på forestillingen. Disse kommer i høj grad til at være drevet af dine spørgsmål - så sørg for at have tænkt over hvad du gerne vil vide og have nogle spørgsmål parat.
PRAKTIK: Der er spisepause men ingen forplejning, så husk madpakken. Der vil være mulighed for at gå i byen og købe aftensmad.
FIND VEJ: Du finder Odense Katedralskole her!
AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere20
-
TypeValgfri