Ungdomsmødet på Cristiansø & Bornholm

ATU SAMF
Lørdag, 14. juni 2014 - 07:00 TIL Søndag, 15. juni 2014 - 15:30
Christiansø & Bornholm
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012, 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 21. maj 2014 - 09:00

Ungdomsmødet på Christiansø og Bornholm

 

Akademiet er glade for i samarbejde med Ungdomsbureauet, at kunne invitere i alt 20 Akademi-deltagere fra Akademiet Syd, Midt og Øst til Folkemødet og til at samles til Ungdomsmødet på Christiansø.

 

Folkemødet er Danmarks årlige politik-festival på Bornholm, som finder sted hvert år i uge 24 i Allinge. Formålet med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. Folkemødet 2014 åbner torsdag den 12. juni og lukker søndag den 15. juni.

 

Ungdomsmødet er en del af Folkemødet. For anden gang drager op mod 200 unge under Folkemødet på Bornholm afsted for at holde deres eget folkemøde. Ungdomsmødet er en platform ud over det særvanlige, hvor ungdommen kan mødes på tværs af politiske overbevisninger og andre forudindtagne holdninger for at arbejde med et konkret problem, der vedrører os alle. Målet er at Ungdomsmødet skaber noget røre, og at ungdommen kommer med tilbage i debatten, hvor den hører hjemme. Ungdomsmødet er i ararrangeret af Ungdomsbureauet. Når vi kommer tættere på opretter Ungdomsbureauet en facebook-event, hvor der vil være updates til deltagerne. Læs mere om Ungdomsmødet på Ungdomsbureauets hjemmeside her.

 

Akademiet slutter sig til Folkemødet lørdag d. 14. Juni. Vi tager først til Allinge på Bornholm, hvor folkemødet finder sted, og så sejler vi herfra med andre unge fra vidt forskellige politiske og sociale udgangspunkter til Christiansø til en 6-7 timer lang politisk happening, inklusiv musik og andre festlige indslag.

 

Akademiet Syd har i alt 5 pladser til Ungdomsmødet. Når tilmeldingsfristen udløber d. 21. maj trækkes der lod mellem de tilmeldte om de 5 pladser. De udvalgte deltagere får direkte besked. Vi mødes så med 5 deltagere fra Akademiet Øst og 5 fra Akademiet Midt. Derudover har vores 5 Bornholmske Akademi-deltagere (også en del af Øst) friplads til mødet, hvorfor det også er en oplagt mulighed for at netværke med jeres ligesindede fra andre landsdele.

 

Program:

Lørdag d. 14. juni

7:00 København – Rønne (bus/færge)

10.30 Indkvartering på teltpladsen i Rønne

12.00 Ungdomsmøde-færgen sejler til Christiansø (det detaljerede program for Ungdomsmødet følger senere)

18.15 Ungdomsmøde-færgen er tilbage i Allinge. Debat og musik på havnen i Allinge.

19.00 Folkemødet (fri tid)

Søndag d. 15. juni

8.00 Folkemødet (fri tid)

11.30 Fælles transport fra Allinge til Rønne

12.30 Rønne – København (færge/bus)

 

Praktik:

  • Al transport fra jeres hjemby til Allinge og retur er gratis. Dog skal I selv sørge for at komme til og fra København. I har således mulighed for at planlægge at tage til Kbh. tidligere/tage hjem senere. I skal blot være klar til afgang fra København kl. 7 lørdag morgen. Forventet hjemkomst til Købehavn er søndag kl. 15.30. Rejsen til og fra København bliver refunderet til en pris svarende til den billigst mulige rejsetype.
  • Forplejning er gratis de 6-7 timer som Ungdomsmødet varer.
  • Øvrig forplejning er for egen regning (muligvis vil der være undtagelser).
  • Præcis information om overnatning på teltpladsen kommer senere, men den vil være gratis.
  • Der deltager på turen 2 medarbejdere fra Akademiet på nationalt plan (Svend fra Midt og Dorthe fra Øst).

 

 

  • Antal deltagere
    5
  • Type
    Valgfri