VIRTUELT | Fundamentale spørgsmål indenfor kosmologien

ATU NAT
Zoom | Deltag fra din pc
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018, 2019, 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 9. marts 2021 - 12:00

Tag del i SDUs Physics Club med spændende naturvidenskabelige foredrag og Q&A, hvor du denne gang bliver klogere på de fundamentale spørgsmål indenfor kosmologien.

Fundamentale spørgsmål indenfor kosmologien

v/CP3-Origins, SDU

Universet er stort! Der er meget, som vi ikke ved om det, og som faktisk har fået mennesket til at undre sig i tusindvis af år. Denne gang i Physics Club kommer vi ind på nogle af de fundamentale spørgsmål, og hvordan fysikerne arbejder med dem.
 

Program

Introduktion til kosmologi og dens åbne spørgsmål

v/Postdoc. Sofie Marie Koksbang, CP3-Origins, SDU

Moderne kosmologi og dermed kosmologiens standardmodel er baseret på generel relavitietsteori. Standardmodellen passer uhyre godt med observationer men den har store teoretiske udfordringer og observationelle udfordringer begynder også at dukke op. I foredraget vil jeg gennemgå de basale ingredienser i generel relativitetsteori og hvordan denne teori sammen med observationer leder til kosmologiens standardmodel. Bagefter vil jeg præsentere nogle af de største udfordringer som modellen er stødt på og som repræsenterer nogle af de største mysterier indenfor moderne teoretisk fysik. Foredraget vil i høj grad være fri for ligninger.

Universets begyndelse

v/Professor Martin S. Sloth, CP3-Origins, SDU

Hvordan opstod universet i big bang, og var der noget før big bang? Det lyder måske som vilde og abstrakte spørgsmål, men hvad ved vi faktisk, hvad ved vi ikke, og hvorfor er det værd at vide mere?

I dette foredrag vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål og også forklare de tre hovedteorier for, hvad vi mener, der var før big bang. Jeg vil også komme med en personlig vinkel og forklare, hvorfor min egen teori (curvaton mekanismen) for oprindelsen af alt stof og struktur i universet forsætter med at være konsistent med de nyeste observationer og komme ind på vores nye paradigme for, hvad den simplest mulige teori for mørkt stof er (Planckian Interacting Massive Particles as Dark Matter).

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med SDU Cp3-origins, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle afvikling af aktiviteten via e-mail.

Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende mail/sms/mms til Kira på tlf. +45 5383 6945 eller mail: kira@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Kira.

  • Type
    Valgfri