Besøg Idræt & Sundhed, SDU

ATU SUND
SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Mødested: Bygning 39 - ved indgangen
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012, 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Lørdag, 19. april 2014 - 12:00
  • Besøg Idræt & Biomekanik ved SDU
  • Oplev på egen krop de forskellige tests, som der arbejdes med

 

Kondi – Aerob Max Test & Muskelstyrketest

 

Idræt & Biomekanik giver et indblik i deres arbejde og forskning. Hør om indholdet af studiet Idræt & Sundhed og livet som idrætsstuderende, og oplev laboratoriefacilliterne og prøv nogle af de tests, som der arbejdes med.

 

Aerob Max Test

Få bestemt dit kondital og maksimale iltoptag. Konditesten udføres enten på løbebånd eller cykelergometer og indeholder løbende online måling af iltoptagelseshastighed og puls samt måling af laktatkoncentrationen (mælkesyre) i blodet. Desuden vil rundviseren forklare omkring teorien bag testen, begrebet kondition samt, hvordan testen anvendes i forskningssammenhæng.

 

Muskelstyrketest

Bliv klogere på sammenhængen mellem muskellængde og -spænding samt muskelkraft og- forkortelseshastighed i quadriceps musklen. Måling af muskelstyrke udføres i et isokinetisk dynamometer (KinCom), som er et af de mest anvendte apparaturer til forskning på området. På baggrund af disse målinger vil det være muligt at lave en længde-spændingskurve for dig. Du vil efter en kort opvarmning blive placeret i apparaturet og få spændt en kraftmåler fast omkring anklen. Kraftmåleren er monteret på en metalarm, som indstilles til at dreje parallelt med knæets omdrejningsakse. Det bliver således muligt at måle knæets vinkel samt den producerede kraft ved forskellige vinkelhastigheder. Efter monteringen udføres en opvarmnings protokol i KinCom, hvorefter de egentlige målinger udføres. Undervejs vil rundviseren forklare omkring teorien bag testene samt dataanalysen.

Der bliver udvalgt 4 testpersoner blandt de tilmeldte på dagen, så alle skal medbringe træningstøj.

 

Find vej: Bygning 39

 


 

 

  • Antal deltagere
    44
  • Type
    Valgfri