Besøg Ingeniøruddannelserne, SDU

ATU TEK
SDU Teknisk Fakultet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, Mødetsted: Ved hovedindgangen (ud mod Hjallelsevej)
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012, 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 6. marts 2014 - 12:00
  • Tilbring en spændende og udfordrende eftermiddag på Ingeniøruddannelserne på SDU
  • Bliv klogere på forskningen omkring softwareudvikling, locomotion og kunstig intelligens

 

Modeldreven softwareudvikling - gående robotter og undgåelse af it katastrofer

 

Foredrag: Kan man stole på en computer? v/ lektor Ulrik Pagh Schultz

Computeren er overalt i dagens Danmark: I mobilen, internettet og i alle de systemer, som holder samfundet kørende. Det er eksempelvis computeren, som holder styr på vores informationer i de offentlige it-systemer, og det er computeren, som holder bilen på rette vej, når det er glat.

Men kan vi stole på computeren? Hvordan ved vi, at den kan holde trit med samfundets udvikling, at den ikke drukner i forfejlede it-projekter til milliarder af kroner? Kan vi regne med, at der ikke er en fejl i en af de hundreder af små computere, som sidder i enhver moderne bil?

Kuldsejlede it-projekter har lært os meget om, hvordan teknologien fejler. Det sker ofte, når menneskelig kommunikation og indsigt svigter. Katastrofale fejl i sikkerhedskritiske it-systemer til kontrol af rumraketter, medicinsk udstyr og meget andet har mindet os om begrænsningerne ved den menneskelige kunnen. Men det har også banet vejen for helt nye måder at udvikle software til sikkerhedskritiske systemer.

 

Rundvisning i forsknings- og projektlaboratoriet RoboLab v/ lektor Ulrik Pagh Schultz

 

Workshop med robot byggesættet LocoKit® v/ Ph.d og adjunkt Jørgen Christian Larsen

Du kommer til at arbejde med gående robotter. Inddelt i grupper af 2-3 personer, vil du få udleveret en samlet robot, som din gruppe via optimering af robottens krop samt dens software skal få til at gå og løbe. Slutteligt vil der være en konkurrence, hvor de forskellige hold vil dyste mod hinanden i hurtigste robot. Workshoppen gør dig klogere på nye sider af det at bygge robotter, og du vil opleve, hvordan ændringer i kroppens opbygning (morphologi) i meget stor grad er med til at definere robottens evne til at gå og løbe.

 


 

 

  • Antal deltagere
    31
  • Type
    Valgfri