Tænk dig om
Tænk dig om
v/Jens Christian Bjerring, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger at overbevise andre om en påstand: Når politikere taler for deres politik, reklamefolk taler for deres produkt, videnskabsfolk taler for deres teori eller præster for deres tro – og når vi taler med hinanden i hverdagen.
Derfor er det en uundværlig evne at kunne identificere, evaluere og konstruere argumenter på effektiv vis. Filosofien kan lære dig at skabe gode argumenter ved at tænke dig om.
Med dette forløb får du mulighed for at tilegne dig disse evner. Du får en introduktion til en række begreber og metoder, der gør det muligt at forstå og afkode argumenters indre logik, at identificere fejlslutninger og skjulte præmisser og at opbygge din egen evne til at konstruere holdbare argumenter og kommunikere dem effektivt.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Der er ingen forplejning, så husk madpakke!
FIND VEJ: Du finder lokale U42 nær indgang S pg parkeringsplads P2 her!
Pga. Covid-19 er det kun muligt at benytte Indgang S, som du finder her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende mail/sms/mms til Kira på tlf. +45 5383 6945 eller mail: kira@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Kira.
-
Antal deltagere11
-
TypeValgfri