AFLYST I Globalisering og verdensmålene: Benspænd og muligheder frem mod 2030: Globaliseringens vindere og tabere - demokratiske aspekter
OBS!!! AKTIVITETEN ER DESVÆRRE AFLYST som følge af aflysning fra Folkeuniversitets side.
Globalisering og verdensmålene: Benspænd og muligheder frem mod 2030: Globaliseringens vindere og tabere - demokratiske aspekter
v/Morten Ougaard, professor i international politisk økonomi, Copenhagen Business School
Globalisering er et omdiskuteret emne. Det omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige, kulturelle og politiske forhold. Globaliseringen er i det 21. århundrede en vigtig faktor bag generelle forandringer i alle lande. Den drives især af teknologiske og økonomiske kræfter, og den skaber både vindere og tabere blandt stater og i befolkninger.
Verdensmålene blev vedtaget i 2015 i FN-regi af 193 medlemslandes stats- og regeringschefer i form af den såkaldte 2030-agenda. De omfatter i alt 17 brede målsætninger og fremstår som en samlet vision for en bæredygtig global udvikling.
I denne forelæsningsrækkes skal vi se på sammenhænge mellem globalisering og bæredygtig udvikling i lyset af FN's 17 verdensmål. På den ene side står en global udvikling, der på afgørende vis er påvirket af de økonomiske kræfter, hvor 'business-as-usual' fortsætter. Truende perspektiver i den forbindelse er fx den øgede ulighed i verden, klimaproblemer og et forstærket pres på globale ressourcer, herunder energi og fødevarer.
På den anden side har verdenssamfundet vedtaget en 2030-agenda, hvis realisering på en række områder vil kræve afgørende brud med 'business-as-usual'-globaliseringen. Brud, der modvirkes af eksisterende magt- og beslutningsstrukturer. Rækkens sidste forelæsninger belyser nogle muligheder for at reducere det skitserede modsætningsforhold mellem ureguleret globalisering og bæredygtig udvikling på forskellige beslutningsniveauer.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Der er ingen forplejning, så husk madpakke!
FIND VEJ: Du finder lokale U28 her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Det gør du ved at sende mail/sms/mms til Kira på tlf. +45 5383 6945 eller mail: kira@atusyd.dk, hvor du melder din ankomst. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Kira.
-
Antal deltagere11
-
TypeValgfri