Fordybelsesseminar F: Hormonforstyrrende stoffer – Catch Me if You Can!

ATU NAT
Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 15. august 2019 - 12:00

Efterårets obligatoriske program består primært af en række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden skabes.

Du deltager i tre ud af ti fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Hormonforstyrrende stoffer - Catch Me if You Can!

v/Lektor Jane Ebsen Morthorst, Biologisk Institut - Biologi, Syddansk Universitet

Mennesker påvirker miljøet og dyrelivet på mange måder f.eks. med afbrænding af fossile brændstoffer, udgravning til motorveje og udledning af kemikalier via f.eks. spildevand og regnvand.

Nogle kemikalier i f.eks. medicin, kosmetik og fødevarer er hormonforstyrrende og kan derfor påvirke både mennesker og dyrs udvikling og evne til at reproducere. Derfor arbejder vi i vores forskning med at udvikle tests, som kan afsløre kemikaliers hormonforstyrrende effekter, og zebrafisk har vist sig at være glimrende til at opfange hormonforstyrrende kemikalier idet de kan skifte køn ved udsættelse for sådanne kemikalier.
 
I dette seminar skal vi arbejde med de naturvidenskabelige elementer bag udvikling af testen med zebrafisk, og dermed få indblik i, hvordan man fanger hormonforstyrrende stoffer. Vi skal bl.a. generere et datasæt baseret på mikroskoppræparater, og det skal vi bruge til at afgøre om stoffet, som fiskene har været udsat for, er hormonforstyrrende. Men vi skal også diskutere hvordan økonomi og politik påvirker beslutningsprocesser omkring regulering af kemikalier, og dermed menneskers og miljøets sikkerhed. 
 
Program
16.00 Velkommen
16.15 Foredrag: Hormonforstyrrende stoffer – Catch me if you can!
  • Nyeste forskning i hormonforstyrrende stoffer
  • Forsøg med zebrafisk, som opfanger og afsløre hormonfor-styrrende stoffer fra produkter, som vi omgås med i hverdagen. Zebrafisk skifter nemlig køn, når deres hormonbalance forstyrres.
17.15 Spisepause
18.00 Workshop: Hormonforstyrrende stoffer – Catch me if you can!
  • Introduktion til mikroskoper og kønsbestemmelse af zebrafisk samt gruppearbejde om at undersøge og kønsbestemme zebrafisk ud fra mikroskoppræparater af æggestokke og testikler.
  • Opsummering af jeres resultater, sammenligning med vored publicerede forskningsresultater og diskussion/spørgsmål

20.00 Tak for i dag

FORBEREDELSE: Læs teksten "Effekter af hormonforstyrrende stoffer på zebrafisk" af Jane Ebsen Morthorst, som du finder her på siden under DOWNLOAD.

MEDBRING:Computer, papir og pen

AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    60
  • Type
    Obligatorisk