Seminar N: Fra fix ide til forskning – akademisk kreativitet

ATU ANDET
Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 15. august 2019 - 12:00

4. semesters to sidste seminarer er et samlet forløb, som sætter fokus på, hvordan man går fra en fix ide til at skabe og formidle valid viden i større opgaver. På Seminar N: Fra fix ide til forskning – akademisk kreativitet er der fokus på, hvad det vil sige at skrive akademiske opgaver. Undervejs i seminaret får du gode råd og brugbare værktøjer til at ideudvikle og strukturere din opgaveproces for at optimere dit endelige produkt.

Akademisk kreativitet

v/Formidlingschef Linda Greve, Science Museerne på Aarhus Universitet

At skrive akademisk er mere end højt lix-tal og tusinder af referencer. For at arbejde akademisk skal du først og fremmest forholde dig nysgerrigt, åbent og metodisk til et problem i verden. Og for at skrive en god opgave er at have en god undersøgelsesproces og så kende genren godt nok til at formidle sit niveau af indsigt. Seminar N sætter fokus på idegenerering i en akademisk kontekst og hvordan man starter sin opgaveproces med at finde den rette problemformulering.

Vi spiller spillet LynFormulering og arbejder i dybden med jeres konkrete større opgaver, som skal afleveres i foråret. Om du har en klar idé til din opgave eller er helt blank, så kommer du hjem med fem forskellige og forhåbentligt kreative og interessante problemformuleringer, som du kan arbejde videre med.

På seminaret arbejdes der med to temaer;

Hvordan du kan tænke om og tilrettelægge en eksplorativ proces
Hvordan du konfronterer din blinde plet og forbliver nysgerrig

Program

Kl. 16.00 Velkommen
Kl. 16.05 Oplæg og workshop om akademisk kreativitet v/Formidlingschef Linda Greve
Kl. 17.30 Spisepause
Kl. 18.00 Oplæg og workshop om akademisk kreativitet - fortsat
Kl. 20.00 Tak for i dag!

FORBEREDELSE: Inden seminaret skal du have gjort dig overvejelser om hvilke fag og evt. emne, som du skal arbejde med i din SRP (eller anden kommende større skriftlig opgave) og hvilken empiri, du vil bruge. Med afsæt i dette, arbejder vi i workshoppen med at spidsformulere og tilrettelægge dette.

MEDBRING: Pc, papir og kuglepen.

AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Type
    Obligatorisk