Klar, Parat, Forårsprogram for 2017!
Så er forårsprogrammet 2017 klart!
Vi har arbejdet hårdt, for at kunne udbyde et program der i den grad lever op til Akademiets høje kvalitetsniveau.
Forårets obligatoriske program for Årgang 2015 handler om Akademisk Tankegang og Metode. Semesteret indledes med et seminar om talent og flow. Herefter sættes der fokus på de videnskabelig grundpiller såsom etik, og deltagerne introduceres til de faglige hovedgrupper og deres metoder, som vi beskæftiger os med på Akademiet, nemlig: naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab inkl. business, sundhedsvidenskab og Teknik.
Forårets obligatoriske program for Årgang 2016 handler om Akademisk Fordybelse. Semesteret indledes med et inspirationsseminar om internationale studier og karriere. Herefter sættes der fokus på informationssøgning, samarbejde og kreativ tænkning.
Forårets Valgfri Aktiviteter byder på mange forskellige emner som idræt, retsmedicin, computerspil, matematik, biologi, sprog, eksistentialisme, sociologi, antropologi, fysik, statskundskab og meget mere. Du kan bl.a. komme bag kulisserne på OUH, Biomedicinsk Laboratorium og i Odense ZOO, komme med til spændende kulturelle arrangementer ved Odense Teater og Brandts Kunstmuseum, deltage i fagligt inspirerende foredrag ved Folkeuniversitetet og UNF samt høre om studier i udlandet og hvordan man skriver det gode CV og ansøgning.
Du kan finde oversigten forårsprogrammet for Årgang 2015 og Årgang 2016 på forsiden eller under hver respektiv årgang.
Tilmeldingen til det obligatoriske program og første runde til de valgfri aktiviteter er åben nu.