Talent i spil - Erfaringer fra ind- og udland
Onsdag d. 3. September afholdt Akademiet den første nationale talentkonference for talentkoordinatorer, undervisere, rektorer, universitetsfolk m.fl. på Holckenhavn Slot.
Konferencen satte med stor succes talentudvikling i den danske ungdomsuddannelsessektor på dagsordenen. Men foredrag fra ind- og udland samt workshops blev talentpleje af dygtige gymnasieelever i og udenfor den almindelig skolegang debatteret.
Ph.D og forfatter Claus Buhl satte gennem foredrag og workshop fokus på hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at udvikle ekspertiser og udføre ekstraordinære præstationer. Direktør for Junior College Utrecht i Holland, Sanne Tromp, videregav i hans foredrag og workshop strategier for talentudvikling i klasseværelset og på og udenfor skolen samt gav gode råd til hvordan differentiering kommer både alle elever og underviser til gavn. Akademiets egen workshop ved Nynne Afzelius og Svend Thorhauge satte fokus på vigtigheden af balance mellem faglighed og menneskelighed når man talentudvikler. Dagen blev rundet af med foredrag af teoretisk fysiker og klassisk fagotist Peter Bastian, som hankede op i talentmassen med gode råd om at finde tiden til fordybelse og at anerkende vigtigheden af at interessere sig for noget, der er større end en selv.
Talentkonferencen blev til som et resultat af et tæt samarbejde mellem Akademiets 3 afdelinger i henholdsvis Syd, Øst og Midt, og med støtte fra Region Syddanmark!