Evaluerende Følgeforskning af Akademiet Etableret

Akademiet For Talentfulde Unge Region Syd og Knowledge Lab ved Syddansk Universitet har i foråret indgået en aftale om følgeforskning af Akademiets bidrag til den akademiske talentpleje.

 

 

Efter længere tids ønske om at dokumentere effekten af Akademiet For Talentfulde Unges arbejde med den akademiske talentpleje blandt Region Syddanmarks dygtigste gymnasieelever, har Akademiet Region Syd indgået et samarbejde med Knowledge Lab ved SDU om følgeforskning af Akademiets indsats. Følgeforskningen løber fra foråret 2013 til sommeren 2015.

 

Akademiet slog for første gang dørene op for en flok videbegærlige og engagerede unge i 2008 i Region Hovedstaden. Her stod det hurtigt klart, at der var god grobund for et rum hvor akademisk stærke unge kunne mødes og udvikler deres talent. Akademiet har siden hen vokset sig stort og stærkt, og i 2008 optog Akademiet Region Syd sin første årgang talentfulde elever med lidt flere end 100 gymnasieelever. I dag deltager mere end 360 elever fordelt på 2 årgange, som kommer fra både STX, HTX og HHX i hele Region Syddanmark.

 

Men til trods for Akademiets alder og mange positive tilbagemeldinger og evalueringer fra Akademiets deltagende elever, er effekten af Akademiets arbejde endnu ikke blevet videnskabeligt dokumenteret. Men takket være Region Syddanmarks tilskudsbevilling er det nu muligt for Akademiet Region Syd at rette op på dette ved at indgå samarbejde med Knowledge Lab om evaluerende følgeforskning.

 

Formålet med Akademiet Region Syds samarbejde med Knowledge Lab er, at undersøge Akademiets talentudvikling af gymnasieelever i Region Syddanmark. Undervejs vil forskningsgruppen blandt andet undersøge elevernes udvælgelses- og ansøgningsprocessen, selve talentprogrammet med seminarer, summer camps, virksomhedsbesøg, mentorordning mv., elevernes motivation, og ligeledes hvilken effekt denne talentpleje har. Således skal følgeforskningen være med til at afdække, om Akademiets akademiske talentpleje bidrager til at opfylde mål og indsatsområder i den Syddanske Uddannelseaftale.

 

Har du spørgsmål vedrørende forskningsprojektet, er du velkommen til at kontakte Janne Hansen, projektleder ved Akademiet Region Syd eller Louise Stjerne Knudsen, videnskabelig assistent ved Knowledge Lab.

 

Kontakt info:

 

Janne Hansen, Akademiet For Talentfulde Unge Region Syd

Mail: janne@ungetalenter.dk

Tlf.: +45 2128 0736

 

Louise Stjerne Knudsen, Knowledge Lab ved Syddansk Universitet

Mail: maknu@sdu.dk

Tlf.: +45 6550 3641