Forfatteren og forskeren – Helle Helle og Dag Heede

ATU HUM
Borgernes Hus v/Odense Banegård, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C, Mødested: 2. sal
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 1. maj 2019 - 12:00

Forfatteren og forskeren – Helle Helle og Dag Heede

v/Dag Heede, lektor i litteratur, Syddansk Universitet & Helle Helle, forfatter

Hør forfatter Helle Helle i samtale med litteraturforsker Dag Heede.

Helle Helles forfatterskab er både folkelig, lettilgængelig bestsellerlitteratur og kompleks og sofistikeret "dansklærerlitteratur" for feinschmeckere. Hun blev længe læst som "minimalistisk realist", der skrev om de samme jeg-svage, livsangste, kvindelige selvbetragtere. Men værk og forskning går nu nye veje og sætter spørgsmålstegn ved både minimalismen og realismen.

Værkerne handler nemlig også om sig selv, deres egne tilblivelsesbetingelser, og de ofte handlingslammede hovedpersoner er i realiteten på vej til at blive forfattere. Denne vej er yderst kompleks og meget diskret skildret, og den går ikke sjældent over lig. Susanne i 'Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand' digter en nekrolog over den afdøde kæreste. Jane i 'Rødby-Puttgarden' skaber sig (i alle ordets betydninger) ved at gøre den afdøde moder til kunst, mens den navnløse hovedperson i de omvendt anvender kunsten i et orfisk projekt med at hente moderen tilbage fra dødsriget.

Helle Helles "gravskrift" bliver således endnu mere spændende ved at lade de enkelte tekster kommunikere med hinanden, så især døden kommer frem som central undertekst, der gennemsyrer næsten alle skriveprojekter.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Der er ingen forplejning, så husk madpakken.

FIND VEJ: Du finder Borgernes Hus nær Odense Banegård her! Mødestedet er på 2.sal!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, som deltager vil du blive fjernregistreret. Du bedes sende mail/sms til Kira, hvor du melder din ankomst eller tage billede evt med flere og sende til Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes også på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    11
  • Type
    Valgfri