Keynes, Piketty og Jackson: Vækst, fordeling og bæredygtig udvikling i det 21. århundrede

ATU SAMF
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: 41.01
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 20. februar 2019 - 12:00

Keynes, Piketty og Jackson: Vækst, fordeling og bæredygtig udvikling i det 21. århundrede

v/Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet

John Maynard Keynes (1883-1946) revolutionerede i 1936 den samfundsøkonomiske forståelse og betydningen af økonomisk politik med sit hovedværk 'The General Theory of Employment, Interest and Money'. Han blev arkitekten bag det 20. århundredes mest fremgangsrige periode fra 1945-1973 med økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. 

I denne forelæsning ser vi på baggrunden for, at Keynes kunne bryde med den neoklassiske og stærkt markedsorienterede økonomiske teori. Hans teorier lå bag udformningen af det internationale samarbejde, Bretton Woods systemet, der muliggjorde opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstater.

Keynes teorier kom dog i modvind i slutningen af det 20. århundrede. Væksten aftog, samtidig med at arbejdsløshed, ulighed og klimaproblemer steg. En udvikling, der ledte frem til det økonomiske sammenbrud i 2008 – uden det førte til en ændring af den økonomiske politik. 

Det bragte den franske økonom Thomas Piketty på banen med en historisk analyse af årsagerne til den øgede ulighed. Tilsvarende blev den stigende miljøbelastning sat på dagsordenen af den britiske økonom Tim Jackson og førte til fokus på det vigtige tema: kan vækst og bæredygtig udvikling forenes?

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Der er ingen forplejning, så husk madpakken.

FIND VEJ: Du finder lokale 41.01 på 4 plan her! Kommer du i bil, så notér dig om parkeringsreglerne på dette kort!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, som deltager vil du blive fjernregistreret. Du bedes sende mail/sms til Kira, hvor du melder din ankomst eller tage billede evt med flere og sende til Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes også på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    11
  • Type
    Valgfri