Seminar E: Introduktion til Samfundsvidenskab

ATU SAMF
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: Auditoriet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 7. februar 2019 - 12:00

Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.

Introduktion til Samfundsvidenskab

Samfundsvidenskabs forskning og de tilhørende uddannelser spænder fra klassiske business-school-discipliner til statskundskab, jura, klassisk økonomi, journalistik og sociologi. På Samfundsvidenskab får studerende viden om erhvervslivet og samfundets udvikling, så de kan bidrage til af løse samfundsmæssige udfordringer – nationalt og globalt.

På dette introduktionsseminar gennemgås den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til. Seminaret introducerer samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder fra forskellige fag, og viser således, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora. 

Program

16.00 Introduktion til samfundsvidenskab v/Viceinstitutleder for Uddannelse Jesper Piihl
16.20 Mini-forelæsning
          Netværk, kultur og virksomheders præstationer: Et kig på Kina
          v/Lektor Kent Wickstrøm, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
16.35 Mini-forelæsning 
          Sociologi
          v/Lektor Pia Heike Johansen, Institut for Sociologi, Erhvervsøkonomi og Miljø
16.50 Mini-forelæsning
          Juridisk metode og beskyttelsen af lejere i Danmark
          v/Ph.d stud. Daniel Skov, Juridisk Institut
17.05 Spisepause
17.25 Workshops runde 1
18.10 Pause
18.15 Workshops runde 2
19.00 Pause
19.05 Workshops runde 3
19.50 Tak for i dag
 

Workshops

Du deltager i alle tre workshops.

Entreprenørskab og Relationsledelse
Erhvervsøkonomisk metode v/Lektor Kent Wickstrøm og Stud.cand.merc. Christina Volf
Lokale 31.39
 
I workshoppen udfordres deltagerne til at opstille et forskningsdesign, der kan skabe brugbar viden i den kontekst, som de til dagligt bevæger sig i. Her indtager deltagerne rollen som forskere og stilles til opgave at overføre den overordnede teoretiske ramme fra oplægget til en gymnasiekontekst. Det overordnede formål hermed er, at lade deltagerne møde nogle af de udfordringer og valg, der kan være forbundet med det at opstille et forskningsdesign indenfor den organisatoriske forskningsdisciplin.
 
Sociologi, Erhvervsøkonomi og Miljø
Sociologisk metode v/Lektor Pia Heike Johansen
Lokale 41.01
 
Jura
At være lejer i Danmark v/Ph.d stud. Daniel Skov
Lokale 41.39
 
Hvordan regulerer Folketinget og domstolene at være lejer i Danmark? Det sætter denne workshop fokus på. Deltagerne får indledningsvist kendskab til den retlige regulering af boliglejeforhold på nogle udvalgte områder, og skal herefter, ud fra deres nyvundne viden, løse en række opgaver, som tager afsæt i afsagte domme fra domstolene i Danmark.

Formål

Seminar E: Introduktion til Samfundsvidenskab har blandt andet til formål igennem cases at give jer indsigt i konkrete samfundsvidenskabelige metoder, man kan beskæftige sig med på samfundsvidenskab.

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk og evt. snacks.

FIND VEJ: Du finder Auditoriet på stueplanet her! Kommer du i bil, så notér dig om parkeringsreglerne på dette kort!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Type
    Obligatorisk