Hearts and minds: Alle elsker sundhed

ATU SUND
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U26
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 21. september 2018 - 12:00

Hearts and minds: Alle elsker sundhed

v/Jane Ebsen Morthorst, adjunkt i biologi, Syddansk Universitet

Nyhedsmedier, kogebøger, fitnesscentre og Facebook bugner af ’sundhedseksperter’, som guider os til ’Flad mave på 5 minutter’ og ’Undgå kemi i hverdagen’. Alle har en mening om sundhed, men hvem er disse ’sundhedseksperter’ egentlig? Hvad vil de opnå, og hvem skal vi tro på? Med eksempler fra medierne og hverdagen skal vi diskutere sundhed, og hvordan man som menneske og forbruger kan navigere i en verden med et hæsblæsende flow af information via sociale medier og reklamer. Foredraget tager udgangspunkt i samfundets fokus på sundhed og det gode liv samt i Jane Ebsen Morthorsts forskning i hormonforstyrrende stoffer og videnskabsformidling.

Hearts and Minds festivalen 2018
Arrangementet er en del af den landsdækkende Hearts and Minds festival. I 2018 stiller festivalen skarpt på livskvalitet – nu og i fremtiden. Det danske folkefærd er flere gange blevet kåret som verdens lykkeligste. Men samtidig skyller en epidemi af depression og ensomhed ind over os, og en kvart million danskere tager såkaldte lykkepiller. Så hvad er det egentlig, der betyder noget for et menneskes livskvalitet? Er det et godt fysisk og psykisk helbred? Samvær med familie og venner? En stabil økonomi? Troen på en gud? Et velfungerende demokrati? En gåtur med hunden? Eller en kold øl i solen?

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning.

FIND VEJ: Du finder lokale U26 nær indgang D her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, som deltager vil du blive fjernregistreret. Du bedes sende mail/sms til Kira, hvor du melder din ankomst eller tage billede evt med flere og sende til Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes også på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    11
  • Type
    Valgfri