Seminar E2: Backpain - The leading global cause of disability
Efterårets første seminarer er en sammenhængende række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden kan skabes.
Du deltager i to ud af ni fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.
Backpain - The leading global cause of disability
v/Ph.d.-studerende, kiropraktor og 1. reservelæge i Ortopædkirurgi Peter Udby, SDU
Der er nu brug for nye kræfter til at knække kurven og løse gåden om rygsmerter. Antallet af danskere med rygsmerter er vokset konstant gennem de sidste 30 år. Udgifterne er i samme periode steget til nu over 17 milliarder kroner årligt.
På dette seminar går vi i dybden med ryggens anatomi og den patofysiologiske årsag til rygsmerter. Du lærer om rygundersøgelse for (medicin) studerende og hvordan du opstiller dit eget kliniske forsøg. Desuden bliver du klogere på hvorfor og hvordan man operere på rygsøjlen, og hører om hvordan man behandler en gedehyrde med rygsmerter i Oman.
Udgangspunktet er rygsmerter ud fra et medicinsk og kirurgisk synspunkt. Fokus vil ligge på at forstå anatomien og fysiologien bag rygsmerter, kort omkring den videnskabelige metodelære bag sundhedsvidenskabelig forskning samt udredning og behandling af en klinisk problemstilling som læge.
Program
- Introduktion
- Anatomi og årsag til rygsmerter
- Modic forandringer
- Rygundersøgelse for (medicin) studerende
- Behandling inkl. kirurgi for rygsmerter
- Opstil dit eget kliniske forsøg
FORBEREDELSE: Læs de første 14 sider i kompendiet "Introduktion til Rygsmerter / Rygsygdom" af Tom Bendix, som du finder her på siden under DOWNLOAD.
MEDBRING: Gymnastiktøj/træningstøj
FIND VEJ: Du finder lokale U44 nær indgang F her!
AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere42
-
TypeObligatorisk