Frivillig: Besøg Biomedicinsk Laboratorium, SDU
- Få et indblik i hvad Biomedicinsk Laboratorium arbejder med
- Hør om de etiske aspekter i brug af dyr til videnskabelige formål og oplev forskningsfaciliteterne
Dyr & Videnskab
Biomedicinsk Laboratorium er den centrale forsøgsdyrsfacilitet på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital, hvor forsøgsdyr som mus og rotter opstaldes og passes. Besøget på Biomedicinsk Laboratorium er din mulighed for at opleve hvordan dyrene opstaldes og høre om under hvilke forhold dyr må anvendes til forsøg.
Besøget starter med en forelæsning om anvendelsen af dyr til videnskabelige formål. I forelæsningen belyses hvorfor vi bruger dyr, og til hvilke formål, samt de samfundsmæssige aspekter, inklusiv etik omkring brugen af dyr bredt i samfundet. Efter forelæsningen kommer du på rundvisning, hvor vi kigger i dyrestalden og forskningslokaler. Besøget sluttes af på operationsstuen, hvor du selv kan prøve en kikkeroperation på en simulator.
BEMÆRK: DET ER SDUs AFDELING PÅ ODENSE SYGEHUS VI SKAL VÆRE PÅ. VI MØDES KL. 14.45 FORAN INDGANGEN TIL J. B. WINSLØWSVEJ 23. SE KORT: http://vejviser.sdu.dk/opslag?lid=7417&pid=pb-3798
-
Antal deltagere20
-
TypeValgfri