Hvad skal vi med matematiske beviser?

ATU NAT
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale U45
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 28. marts 2018 - 12:00

Hvad skal vi med matematiske beviser?

v/Henrik Kragh Sørensen, Professor, Sektion for videnskabsteori og videnskabshistorie Institut for Naturfagenes Didaktik, KU 

I matematik skal man bevise sine påstande, og det giver dem en ganske særlig status som sikker viden. Men hvorfor er det sådan? Og er det nu faktisk også sådan? Er matematiske udsagn nu også absolut sikre, og er matematiske beviser endegyldige? Eller er bevisernes rolle nærmere at ”overbevise” en modtager i en form for dialog? Det er spørgsmål, jeg vil rejse til diskussion igennem en historisk, matematisk og filosofisk forelæsning om bevisernes udvikling, status og rolle i matematikken. Den klassiske opfattelse af beviser som logiske udledninger fra absolut sikre grundantagelser går tilbage til det antikke Grækenland, hvor matematik og filosofi stod i nær forbindelse.

Vi skal se på matematikkens mest dogmatiske værk, Euklids Elementer, og på de bevisbegreb, som dette værk præsenterede igennem beviser som at vinkelsummen i en trekant er 180 grader, at der er uendeligt mange primtal, og at Pythagoras’ sætning gælder. På dette grundlag vil jeg dernæst inddrage senere, velvalgte eksempler på karakteristiske bevistyper. Disse centrale beviser fører mig til at præsentere og diskutere en række spændende værktøjer fra matematikkens lager: matematikkens arkitektoniske opbygning, modstridsbeviser, induktionsbeviser og fordelene ved en velvalgt notation. I dag spiller computere en stadig voksende rolle i matematisk forskning og erkendelse.

Til sidst i foredraget vil jeg gerne diskutere, om og hvordan en computer kan lave matematik, idet det giver en ny vinkel på bevisernes rolle og sikkerhed.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning.

FIND VEJ: Du finder lokale U45 nær indgang C her! Hvis du er i bil og parkerer ved SDU - se kort over parkeringsforhold og parkeringsregler ved SDU Odense her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, som deltager vil du blive fjernregistreret. Du bedes sende mail/sms til Kira, hvor du melder din ankomst eller tage billede evt med flere og sende til Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@ungetalenter.dk, kontaktes også på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    150
  • Type
    Valgfri