Trapholt

ATU HUM
Trapholt, Æblehaven 23, 6000 Kolding, Mødested: Billetsalget
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 13. april 2018 - 12:00

Kulturvidenskabeligt besøg på Trapholt – museum for kunst og design, hvor du kommer bag kulisserne i kunstmuseumsverdenen og ser hvilken rolle kunst og design spiller i vores samfund.

Trapholt: Kunst & Design

v/Kunst- og designlærer Karen Bech, Trapholt

Kunstmuseet Trapholt har viden og oplevelser med moderne kunst og design som omdrejningspunkt. Hør om museernes rolle i samfundet og oplev hvad det vil sige at stable en kunst- og designudstilling på benene. Samtidig vil I selv komme igennem flere aktiviteter, så I selv skal forholde jer til forskellige udstillinger, værker og kuratering.

På dette besøg dykker vi ned i udstillingerne EAT MED og KIRSTINE ROEPSTORFF - EDICIUS & LILITH og arbejder desuden med kuratering i form af konceptet DIN UDSTILLING, hvor du får lov til at prøve hvad det vil sige at kuratere – det vil sige at sammensætte sin egen udstilling med værker fra Trapholts samling.

Gennem malerier, foto, videoinstallationer, design og skulpturer kommenterer og udfordrer 60 danske og internationale kunstnere og designere os på mad i udstillingen EAT ME. Mad er en oplagt metafor for samtiden, og alle mennesker har et forhold til mad. EAT ME sætter mad i perspektiv i forhold til sanser, samfund, kultur, natur, videnskab, forbrug og identitet. Madmetaforen bruges for eksempel som kommentar til: miljøet der belastes af kødproduktion, psykiske lidelser der ses i over- eller underspisning, fortravlet kultur der afspejles i hastige spisesituationer, ny teknologis kunstige fødevarer.

Kirstine Roepstorffs EDICIUS & LILITH er både uendeligt smukke og skarpt kommenterende billeder på vores samtid. En rød tråd i udstillingen er forholdet mellem de to køn repræsenteret af Edicius og Lilith. Den bibelske figur Lilith (natteheksen) er for Roepstorff billedet på de feminine urkræfter. Roepstorffs egen figur ”Edicius” er billedet på en ny form for følsom og poetisk ladet maskulinitet, som hun ser omkring sig. Staves Edicius omvendt opstår ordet Suicide – selvmord. I Roepstorffs univers må mændene selv slå karikaturen af traditionel maskulinitet ihjel for at give plads til en ny frugtbar æra.

Program

16.30 Præsentation af Trapholt og udstillingerne Kirstine Roepstorff og EAT ME

18.00 Spisepause

18.30 Oplæg om Din udstilling og forskning bagved. De studerende skal selv afprøve Din udstilling, hvorefter vi afslutter med fremlæggelser.

19.30 Tak for i dag!
 

MEDBRING: Papir og pen

PRAKTIK: Der er spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakken!

FIND VEJ: Du finder Trapholt her!

AFVIKLER: Kira - tlf. 5383 6945, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    38
  • Type
    Valgfri