Odense Teater: Ding Dong

ATU ANDET
Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C, Mødested: Foran caféen
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 12. april 2018 - 12:00

Kulturvidenskabeligt besøg på Odense Teater, hvor du bliver klogere på dramaturgi, skuespil og instruktion. Oplev prøveforløb, tal med teatrets ansatte og se forestillingen ”Ding Dong”.

Bemærk at du skal sætte TO DAGE af, hvis du vil deltage af denne aktivitet:

Del 1: Tirsdag d. 17. april kl. 17.00 - 19.00

Del 2: Mandag d. 7. maj kl. 19.30 - 22.00

Ding Dong

v/Odense Teater

Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i den klassiske farce Klokkeværket oplever du, hvordan dramaturger, professionelle skuespillere og instruktører arbejder med processen fra klassisk manuskript til sceneprøver og en moderne forestilling.

Denne aktivitet er to-delt og foregår over 2 dage – man skal deltage begge dage. Den første dag er et besøg på teatret, hvor du først overværer sceneprøverne og bagefter får mulighed for at tale med skuespillerne Kristoffer Helmuth, Benjamin Boe Rasmussen og Mette K. Madsen. Hør om hvordan de arbejder med stykket fra den store helhed til de aller mindste detaljer. Den anden dag oplever du den færdige produktion, når vi ser den færdige forestilling.

Den dameglade Pontagnac har endelig fået foden indenfor døren hos den smukke Lucienne. Men Lucienne lader sig ikke så let forføre. Hun er nemlig godt gift, og ingen kan lokke hende ud i utroskab. Altså medmindre hendes mand var hende utro først. Så ville hun slå igen for at gengælde smerten. Pontagnac håber inderligt, at det vil ske, for han er klar. Der er bare det, at Luciennes mand egentlig ikke har tænkt sig at være utro, og at Lucienne faktisk har udset sig en helt anden mand at hævne sig med, hvis det alligevel skulle ske. Det ved Pontagnac imidlertid intet om, så han prøver ihærdigt at få taget Luciennes mand på fersk gerning med Lucienne som vidne.

Før de får set sig om involverer afsløringen også en døv kvinde, en pubertetsramt piccolo, en detektiv og et klokkeværk under madrasserne på et hotelværelse. En farce i mesterklassen; fuld af virvar og erotiske eskapader med de forkerte mennesker på de helt forkerte tidspunkter.

Med sit skarpe og komiske blik for ægteskabets natur - med sidespring, og mistanker om samme - slog den franske dramatiker Georges Feydeau sig fast som en af farcens fornyere.

 

BEMÆRK: Denne aktivitet er delt over to dage. Tilmelding forudsætter deltagelse i både del 1 og 2 begge dage.

FORBEREDELSE: Del 1 er i høj grad samtale med instruktør og skuespillere på forestillingen. Denne samtale kommer i høj grad til at være drevet af dine spørgsmål - så sørg for at have tænkt over hvad du gerne vil vide og have nogle spørgsmål parat.

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning

FIND VEJ: Du finder Odense Teater her!

AFVIKLER: Kira - tlf. 5383 6945, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    25
  • Type
    Valgfri