ATU Enkeltfag: Cambridge, Harvard, Oxford, Yale, Minerva?

ATU ANDET
Odense Katedralskole, jernbanegade 34, 5000 Odense C, Lokale: Sol.salen
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2014, 2015, 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 9. april 2018 - 12:00

Studieorienteret workshop om at studere i udlandet. Hør, hvad det vil sige at studere i udlandet og få tips og tricks til hvordan du opnår dine drømme om studier i udlandet.

Cambridge, Harvard, Oxford, Yale? Få hjælp til din ansøgning til et eliteuniversitet!

v/Project Access, Cambridge University & Minerva Schools at KGI

Hvert år bliver der optaget danskere på verdens bedste universiteter. Ikke desto mindre er der fortsat en masse myter om finansiering, ansøgningsprocesser og studieopholder, der fraholder mange danskere fra at søge.

Hvis du drømmer om at læse på et af verdens bedste universiteter kan du ikke starte for tidligt! Uanset om du ikke har besluttet dig for, hvad eller hvor du gerne vil læse eller allerede er gået i gang med din ansøgning kan Project Access hjælpe dig på vej. Project Access tilbyder gratis, personlig rådgivning til alle danskere, der drømmer om at læse på et af verdens topuniversiteter.

Til dette arrangement stiller Project Access med studerende fra nogle af verdens bedste universiteter samt en admissions tutor fra University of Cambridge, som er klar til at hjælpe med alt fra spørgsmål om SU til personal statements. De afholder workshops med gode råd til dit personal statement/essay, deres personlige tips til admissions tests, forskelle på USA og UK og selvfølgelig deres egne erfaringer med studier i udlandet.

Desuden får du mulighed for at høre om Minerva Schools at KGI, som tilbyder innovative bachelor-uddannelser, som kombinerer fire års rejse verden rundt med benhårdt, tværfagligt studie. Sammen med andre intellektuelle og nysgerrige internationale studerende sætter du dig selv op til succes i en global fremtid.

Project Access arbejder sammen med Danish Students Abroad, som er Danmarks største forening for danske studerende, der læser, har læst eller drømmer om at læse i udlandet. Foreningen repræsenterer danske studerende i udlandet politisk og arbejder til daglig med vejledning af deres mere end 1000 medlemmer. DSA kan således hjælpe med alt fra universitetsansøgninger til at finde bolig, og sætter ofte danske gymnasieelever i kontakt med andre danskere, der læser på deres drømmeuniversitet.

Program

16:30     Hvorfor skal du læse på et af verdens bedste universiteter?

16:45     Workshoprunde 1* 

17:25     Pause

17:35     Workshoprunde 2*

18:15     Spisepause

18:50     Workshoprunde 3*

19:30     Q&A and mingle

20.00+   Tak for i dag - Vi bliver og svarer på spørgsmål, indtil I ikke har flere

 

*Du kommer igennem følgende workshops i løbet af aftenen:

Workshoprunde 1: Applying to University in the UK v/Dr. Mark King, Admissions and Outreach Officer Cambridge University

Workshoprunde 2: Tests og interviews samt at finde den rette uddannelse og universitet v/Amalie Nøddeskou, Project Access & kommende Oxford-stud., Andreas Kongsgaard, Project Access & PPE-stud. på London School of Economics, Frederik Hyldgaard Thomsen, NSAC & International Business & Politics-stud. CBS og Anders Ørnsvig, NSAC & gymnasieelev Horsens Gymnasium

Workshoprunde 3: Minerva Schools at KGI v/Regional manager Lucian Cosinschi, Minerva

 

ATU Enkeltfag: Cambridge, Harvard, Oxford, Yale, Minerva? er det næste arrangement, hvor I har mulighed for at invitere venner med, og hvor vi også inviterer særligt interesserede klasser fra jeres gymnasier til at være med.

Tilmeld jeres venner her!

 

MEDBRING: Papir og pen, din ansøgning hvis du er begyndt på denne og evt. pc

PRAKTIK: Der er spisepause men ingen forplejning, så HUSK madpakken!

FIND VEJ: Du finder Sol.salen på 1. sal her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    150
  • Type
    Valgfri