Seminar E5: Matematik & Datalogi
Efterårets første seminarer er en sammenhængende række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden kan skabes.
Du deltager i to ud af ni fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.
Matematik & Datalogi
v/Ph.d.-stud. Christian Valdemar Hansen, Anvendt matematik (Numerisk analyse, differentialligninger, matematisk modellering og cellebiologi), Ph.d.-stud. Rojin Kianian, Datalogi (Algorithmic Methods in Cheminformatics) & Ph.d.-stud. Nicky Cordua Mattsson, Anvendt matematik (geometrical and statistical properties of stochastic differential equations)
I dette fordybelsesseminar skal vi se på emner fra matematik og datalogi. I første del af seminaret, lærer vi hvordan man kan modellere og simulere sygdomsudvikling ved hjælp af differentialligninger. Hvis fire mennesker i en population bliver dødeligt syge, hvilket konsekvenser får det så for resten? Vi skal modellere denne sygdomsudvikling, hvorefter vi snakker om, hvordan modellen kan udvides og benyttes i forskning.
I den anden del af seminaret skal vi undersøge, hvordan man kan bruge grafer som modelleringsværktøj. Med en graf menes her ikke grafen for en funktion, men en model, der består af knuder og forbindelser mellem disse knuder. Fx kan et molekyle repræsenteres som en graf, hvor knuderne er atomer, og kemiske bindinger er knudernes forbindelser. Vi vil se på, hvordan man kan ændre i grafer, fx for at modellere kemiske reaktioner, og bruge dette til at løse spillet Catalan.
Program
16.00 Mødes ved hovedindgangen til TEK. Går fælles til U173.
16.15 Forsøg: Matematisk modellering af sygdomsspredning vha. M&Ms
17.00 Pause
17.10 Præsentation: Udvidelse af modellen til brug i forskning
17.45 Spisepause
18.15 Præsentation: Datalogi til løsning af kemiske problemstillinger
18.45 Går fælles til Computer Lab på IMADA
18.50 Pause
19.00 Kode-klub
19.45 Opsamling, spørgsmål og diskussion
20.00 Tak for i dag
FORBEREDELSE: Spil Catalan på https://ded.increpare.com/~locus/catalan/
MEDBRING: PC, papir og pen
FIND VEJ: Du finder hovedindgangen til TEK her! HUSK at registrere dig hvis du er i bil og parkerer ved SDU - se kort over parkeringsforhold og parkeringsprocedure ved SDU Odense her!
AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@ungetalenter.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere45
-
TypeObligatorisk