Seminar M6: Region Syddanmark
Seminar M består af en række forskellige virksomhedsbesøg. På virksomhedsbesøget får du et dybdegående indblik i hvordan en branche og en specifik virksomhed, dens faglighed og organisationsstruktur fungerer. Du hører om, hvordan man omsætter teoretisk viden fra uddannelsesverdenen til praksis i erhvervslivet, når forskellige medarbejdere fortæller om, hvordan deres uddannelsesvalg har udmøntet sig til forskellige karriere og deres specifikke arbejdsopgaver og vidensområder.
Du deltager i ét ud af alle formidlings-besøg. Du vælger frit, men bemærk, at der er pladsbegrænsning på alle formidlingsbesøgene og at pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. BEMÆRK: DER KAN KUN VÆLGES ÉT FORMIDLINGSBESØG!
Politisk og administrativt arbejde ved Region Syddanmark
Region Syddanmark er en politisk styret instans, hvor 41 folkevalgte politikere i regionsrådet hver måned tager beslutninger omkring:
• Sundhed, sygehuse og privatpraktiserende læger
• Social, psykiatri og sundhedsinnovation
• Regional udvikling, klima, erhverv, trafik, kultur, miljø og uddannelse
Beslutninger om disse områder træffes fra Regionshuset i Vejle, hvorfra Regionens drift til daglig understøttes af en række central, administrative funktioner.
På besøget i Region Syddanmark vil du blandt andet høre om, hvilke opgaver Region Syddanmark udfører, herunder budget og antallet af ansatte. Besøget vil ligeledes give et indblik i politiske beslutningsprocesser, regionens styring og relationen mellem politikere og embedsmænd. Besøget vil indeholde oplæg fra ansatte i regionshuset, der fortæller om deres arbejde, herunder hvordan de omsætter politiske beslutninger og strategier til konkrete handlinger.
Program:
13.30 Ankomst og registrering
13.35 Velkomst v/ Koncerndirektør Michael Evan Goodsite
13.45 Oplæg v/ Jonas Svane Jakobsen, Udviklingskonsulent i Regional Udvikling
14.10 Oplæg v/ Ida Neermark Thomsen, chefkonsulent Rådssekretariatet
14.25 Oplæg v/ Karina Andersen, Specialkonsulent og Ulrich Jensen, Chefkonsulent i Sundhedsstaben
15.00 Pause
15.15 Rundvisning og quiz
15.45 Spørgsmål og afrunding
16.00 Tak for i dag
ANTAL PLADSER: 45
PRAKTIK: Der er ingen spisepause ved dette seminar, men Region Syddanmark giver kaffe og kage i pausen.
FIND VEJ: Hvis du er i bil og parkerer ved Region Syddanmark skal du have en parkeringsbillet. Du finder en parkeringsbillet til højre her på siden - print, medbring og placer den synligt i forruden ved parkering. Vær desuden opmærksom på at det kan være svært at finde parkering både ved Region Syddanmark og i Vejle by - så sørg for at være der i god tid, så du ikke kommer for sent pga. du ikke kunne finde en parkeringsplads.
AFVIKLER: Janne - tlf. 2128 0736, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere45
-
TypeObligatorisk