Journalistik
- Få indblik i hvad journalistik er og hvad det vil sige at være nyhedsjournalist
- Tag del i nyhedsspillet
Nyhedsspil: Fire timer som nyhedsjournalist
v/journalistik lektor Lene Rimestad, SDU
Journalister bruger nyhedskriterierne, aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt, når de skal vurdere, hvad der er en nyhed. Men de forholder sig også til, hvad der interesserer læserne, hvad deres redaktør gerne vil have, hvilke kilder de lige kan få fat i, og hvad de selv har mest lyst til at producere.
I løbet af fire timer skal du være journalist og udvælge og producere de bedste nyheder ud fra skriftlige kilder og under tidspres.
Du lærer om nyheder, vinkling, kilder og etik, og vi diskuterer, hvordan verden ser ud for en journalist, og hvordan en typisk arbejdsdag forløber.
Vi prøver også kræfter med det nye format, konstruktive nyheder, der ikke kun fremhæver problemer, men kommer med løsninger, gerne sammen med borgerne, læserne, lytterne og seerne.
Vi offentliggør løbende nyhederne i en lukket gruppe på Facebook og tager pauser fra produktionen for at diskutere, hvad der fungerer, og hvad der ikke duer.
Hvis du allerede nu føler et vist pres, så pak det væk. Du er i trygge hænder, når journalist Lene Rimestad styrer dig igennem et lille hav af information og begivenheder, du skal forholde dig til, som en journalist ville.
MEDBRING: Pc, mobiltelefon, blok og papir
PRAKTIK: Der er indlagt spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakke.
FIND VEJ: Du finder Medietorvet og lokalet Indskoling 1 her nær Indgang S.
AFVIKLER: Kia - tlf. 2858 8483, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere33
-
TypeValgfri