Odense Teater: Spillemand på en Tagryg - BEMÆRK: foregår over 2 dage

ATU HUM
Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2014, 2015 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 18. januar 2016 - 12:00
  • Besøg Odense Teater og bliv klogere på dramaturgi, skuespil og instruktion.
  • Oplev prøveforløb, tal med teatrets ansatte og se forestillingen ”Spillemand på en Tagryg”.

Bemærk at du skal sætte TO DAGE af, hvis du vil deltage af denne aktivitet:

Torsdag d. 21. januar kl. 17.00 – 19.00
Torsdag d. 11. februar kl. 19.30 – ca. 22.15

Spillemand på en Tagryg

v/Odense Teater

Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i forestillingen ”Spillemand på en Tagryg oplever du hvordan professionelle dramaturger, skuespillere og scenografer arbejder med processen fra sceneprøver til forestilling.

Den aktivitet er to-delt og foregår over 2 dage. Den første dag er et besøg på teatret, hvor du først overværer teknisk gennemgang og bagefter taler med dramaturg Peter Weiss, skuespillere og scenografen. Hør om hvordan de arbejder med stykket fra den store helhed til den mindste detalje. Den anden dag oplever du det færdige produkt, når vi ser den færdige forestilling.

”Spillemand på en Tagryg” er en af de største musicalsuccesser på Broadway. Nu kan du opleve Odense Teaters version og høre ørehængere som ”Hvis jeg var en rig mand” og ”Traditio”.

Når man holder fast i sine traditioner, ved man, hvem man er. Sådan siger Tevye, byens fattige mælkemand. Der er traditioner for, hvordan man spiser, hvordan man sover, ja, for snart sagt alting. Hvorfor? Det er der ingen, der kan huske, men sådan har det altid været i den lille russiske by Anatevka. Men Anatevka er i forandring. Kulturelle spændinger truer med at få byen til at eksplodere i vrede og vold. Og stik imod traditionen vil Tevyes døtre nu også selv bestemme, hvem de skal giftes med. Udefra presses det liv, som Tevye kender, og jo mere afmægtig han bliver overfor omverdenens pres, desto hårdere kæmper han for at holde på traditionerne indenfor hjemmets fire vægge.

Program torsdag d. 21. januar

16.50 Samlet entre på Odense Teater via ingagen i Vindegade

17.00 Åben prøve på Spillemand på en Tagryg

18.00 Samtale med dramaturg Peter Dupont Weiss

18.30 Samtale med skuespillere fra forestillingen Spillemand på en Tagryg

19.00 Tak for i dag

Program torsdag d. 11. februar 

19.00 Fremmøderegistrering & billetuddeling

19.30 Overværelse af forestillingen Spillemand på en Tagryg - forestillingen varer ca. 2 timer og 40 min. inkl. pause

ca. 22.10 Tak for i dag

 

PRESSEN SKRIVER OM FORESTILLINGEN:

CPH CULTURE

"SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG, der sejrer stort på Odense Teater, fordi historien tages alvorligt. I centrum står Anders Gjellerup Koch i hvad meget vel kan blive hans livs rolle. For han formår på ganske enestående vis at forene tradition og modernitet i sit spil, og gør denne Tevye nutidig og genkendelig"

 

Fyens Stiftstidende

"Uafrystelig og alt for aktuel musical
Når et jerntæppe adskiller de flygtende jøder fra publikum, bliver ”Spillemand på en tagryg” næsten ubærligt nutidig."

 

Kjerteminde Avis

"Den mest helstøbte og opfindsomme udgave af ’Spillemand på en tagryg’, der er præsteret endnu, og der er ellers mange at huske tilbage til."

 

Kulturkongen

"Efter at have set forestillingen 2 gange på 2 dage, er jeg stadigvæk ikke kommet ned fra det høje. Sikken en forestilling. Fantastisk!"
Birger Aagaard, Kulturkongen

 

Politiken

"denne ’Spillemand på en tagryg’ en meget vellykket musical. Iscenesætter Martin Lyngbo er en dygtig historiefortæller. Han lader den levende musik, der spilles på scenen og nede blandt os i salen, indgå som et meddigtende element i handlingen. Og der bliver virkelig fyret op under klezmermusikken af det velspillende orkester."

 

 

 

BEMÆRK: Der er ingen spisepause eller forplening ved denne akivitet.

AFVIKLER: Janne - hvis du bliver forhindret eller forsinket så giv besked på tlf. +45 2128 0736

 

  • Antal deltagere
    25
  • Type
    Valgfri