Seminar A: Talent i Spil

ATU ANDET
Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, 5230 Odense M
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 19. januar 2016 - 12:00
  • Velkommen til Akademiet!
  • Hvordan udnytter man bedst sit fulde potentiale?

Program

16.00 Velkommen

16.30 Gruppearbejde ved Tutorer

17.30 Aftensmad

18.00 Foredrag: Flow v/lektor Hans Henrik Knoop

19.45 Opsamling og afrunding

20.00 Tak for i aften

Flow – hvordan psykologiens (måske) smukkeste teori kan bruges i arbejdet

v/ lektor Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Hverdagen er tilsyneladende fyldt med paradokser. Vi motiveres af meningsfulde mål, men føler os samtidig ofte belastede af at skulle leve op til dem. Vi vil gerne slappe af, samtidig med at vi oplever, hvor kedeligt det er ikke at lave noget. Vi ønsker at være tilfredse, men mærker i særlig grad at leve, når vi ikke helt er det. Vi stresses over krav om at være effektive, til trods for, at det åbenlyst er mere afslappende at være effektiv end ineffektiv. Vi planlægger vore dage i detaljer, selvom stort set alt det fedeste i livet er improviseret.

Det lyder alt sammen lettere paradoksalt, men er det ikke ved nærmere betragtning. Det er bare udtryk for den måde, mennesker er biologisk og psykologisk designede. Og vi forstår i dag langt mere af dette design end for blot 10 år siden. I dette foredrag stiller Hans Henrik Knoop skarpt på flow-teorien og viser, hvordan den kan bruges effektivt til at øge såvel livskvalitet som kreativitet og effektivitet i hverdagen.

Hans Henrik Knoop er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU. Hans Henrik Knoop er uddannet pædagogisk psykolog og har gennem 15 år forsket og undervist inden for en positiv-psykologisk ramme. Han var i 2006-2007 faglig leder af TV2’s programserie ”Plan B” om effektiv undervisning, har bidraget til DR2’s programmer om talentudvikling i skolen, og var involveret i projektet ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”, der arbejdede med anvendt positiv psykologi og læringsstile på en hel skole.

AFVIKLER: Janne - tlf. 2128 0736, kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

 

 

  • Type
    Obligatorisk