Litteratur & Samfund

ATU HUM
Humanistisk Fakultet, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale O95
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2012, 2013 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 14. november 2014 - 12:00
  • Bliv klogere på hvad litteraturforskere beskæftiger sig med.
  • Bliv klogere på hvordan litteraturen er gået fra udelukkende at portrættere ungdom og dannelse til nu også at skildre livets sidste faser med alle dets aspekter.

Litteratur, Samfund, Aldring & Alderdom

Vi har de seneste årtier i både Danmark og internationalt set fremkomsten af en ny skønlitteratur, der på forskellig vis handler om tilværelsen som ’ældre’ eller ’gammel’ (ord man i stigende grad skal være noget varsom med at pådutte andre mennesker!).

I læsningen af denne fiktionslitteratur kan vi blive klogere på, hvad det mon vil sige at leve i livets afslutning. Det er en viden, som i stigende grad er nyttig, for så vidt vi alle har udsigt til at leve længere, og det er blevet normalt at være over 65 år gammel.

Hvad skal vi bruge alderdommen til, vores egen og alle andres? Hvordan indretter vi velfærdssamfundet, så de ældre er en styrke og ikke en byrde? Er der noget at glæde sig til?

Vi skal primært høre om og lave korte analyser af denne nye litteraturs ældrebilleder. Men vi skal også kort se ældre mennesker i film, på TV, i medierne; og vi skal høre om ældre menneskers livsvilkår i andre historiske epoker og kulturer.

Professor i europæisk litteratur, Peter Simonsen, står for arrangementet, der vil inkludere bidrag fra andre forskere fra SDU, bl.a. professor i nordisk litteratur, Anne-Marie Mai.

Program:

- Intro til dagens program og ide v/ Peter Simonsen

- Teoretiske overvejelser over forholdet mellem litteratur og samfund før og nu med eksempler på ’ældrelitteratur’ fra Bregendahl og Pryds Helle v/ Peter Simonsen

- Spisepause

- Kort film om den tidlige velfærdsstats syn på ældreomsorg

- Gruppearbejde om filmen i relation til teksterne

- Pause   

- Ny dansk litteratur og samfund med eksempler på ’ældrelitteratur’ fra Askov, Laugesen, Frederik Jensen v/ Anne-Marie Mai

- Afrunding: internationalt udblik med eksempler på ’ældrelitteratur’ fra Julian Barnes og Ha Jin v/ Peter Simonsen

 

FIND VEJ: O95 er beliggende i SDUs konferencesektion tæt på hovedindgangen

BEMÆRK: Der er indlagt spisepause, men der er ingen forplejning fra Akademiet. Så husk madpakke!

AFVIKLER: Janne - kontaktes på tlf. +45 2128 0736, hvis du bliver forsinket eller forhindret.

 

 

 

  • Antal deltagere
    33
  • Type
    Valgfri