Brandts
- Kom under huden på kunsten.
- Bliv klogere på kunsten praktisk, kreativt og innovativt set.
Tattoo – fra søhelte til verdenskunst
Søulk, strandløve eller verdenskunstner? Hvem kan i dag se forskel? Tatoveringer var engang forbeholdt Nyhavns hårde kerne. Men nu har sportsstjerner, popidoler og tv-værter revolutioneret vores kropslige udtryk og gjort blæk på kroppen cool for enhver. Sommerens satsningsudstilling tattoo går tæt på et visuelt fænomen, der om noget præger vores tid. Den fortæller tatoveringens historie: Fra verdens ældste stadig fungerende tatoveringsbutik i Nyhavn 17, over Tusch-Hans’ og Tato-Ole’s verdensberømmelse blandt rockstjerner og kongelige, til vore dages kunstnere, der afslører vores mest dystre hemmeligheder i tegninger overalt på kroppen.
Tatoveringer er et billedsprog, der sætter kroppen på spil. Det handler om identitet og om at skabe og udtrykke sig selv. Tidligere var tatovering et håndværksfag - i dag er det også kunst. Men
hvordan er den historiske udvikling gået fra sømanden med havets tatoveringer - til den unge, der
med tegn på kroppen ønsker at være en del af en trend? Og hvad forestiller de mange tegnede motiver med symbolske og kulturelle referencer?
Brandts store satsningsudstilling om tatoveringer handler om det liv, vi lever, vores drømme og de
store fortællinger. Vi gennemgår udstillingens værker med en historisk og æstetisk vinkel og
diskuterer det konceptuelle og fortællende tæt på kroppen og kunsten. Arrangementet starter med en dialogbaseret omvisning I udstillingen, hvorefter I i mindre grupper får en lille fortolknings- og ordopgave. I skal med enkeltstående ord beskrive symbolikken bag udvalgte tatoveringsmotiver samt jeres oplevelser af udstillingen. Efterfølgende arbejder vi videre I det digitale værksted med creative processer, brainwriting og skaber eksperimenterende fortællinger, hvor ordene kædes sammen til stemningsfulde, dramatiske og poetiske sætninger, der kobles til kroppen og det para. Og nonverbal sprog og filmes I iMovie. Arrangementet sluttes af med fælles fremlæggelser.
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri