LIVESTREAMING | Naturen som hjem og fællesskab
Naturen som hjem og fællesskab
v/Bioetiker, Mickey Gjerris
Mennesket er vokset ud af naturen. Vi er en del af den med krop og ånd. I dag er naturen dog nærmest reduceret til en ressource, et råstof for vores behov og nysgerrighed. Der er derfor brug for at erfare, at naturen er mere end det, hvis vi skal finde viljen til at beskytte vores klode mod klimaforandringer og naturødelæggelser. Vi skal genopdage naturen som det hjem og det fællesskab, som den er.
En måde at åbne for muligheden for dette møde mellem menneske og natur på er gennem nationalparker, hvor den vilde natur opretholdes og får lov at passe sig selv – og det gælder nogle steder også de dyr, der bliver sat ud. Men vi er ikke vant til vild natur, vi er vant til at den tøjles og tilrettelægges. Naturnationalparkerne er endt som en strid mellem uforsonlige holdninger, der i sidste ende afspejler forskellige forståelser af, hvad naturen er, og hvad vores rolle bør være i forhold til den.
Til denne livestream giver Mickey Gjerris et et perspektiv på de politiske, etiske og filosofiske dimensioner, der spiller ind i menneskets forhold til naturen med udgangspunkt i diskussionerne om naturnationalparker i Danmark.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle afvikling af aktiviteten via e-mail.
Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.
-
TypeValgfri