Covid-19 retningslinjer
Efterårssemesteret 2020 byder på mange inspirerende og udfordrende obligatoriske seminarer og valgfri aktiviteter. Men Covid-19 er stadig iblandt os i samfundet, og derfor skal vi sammen løfte opgaven om at passe på hinanden til alle vores arrangementer.
Vi planlægger som udgangspunkt at afvikle alle obligatoriske seminarer og valgfri aktiviteter med fysisk fremmøde såfremt den sundhedsfaglige situation i forbindelse med Covid-19 tillader det. Forudsætningen for at vi kan afvikle vores arrangementer med fysisk fremmøde er dog, at alle sundhedsfaglige retningslinjer overholdes til alle tider af såvel ATU'ere som undervisere.
Her på siden finder du de gældende sundhedsfaglige retningslinjer, som bliver opdateret løbende.
Hvis den sundhedsfaglige situation ændrer sig til det værre og vi derfor ikke kan afvikle aktiviteter med fysisk fremmøde, så tilpasses undervisningsformen for alle og der gives besked herom hurtigst muligt.