LIVESTREAM | Kort og godt om ADHD og ADD

Kort og godt om ADHD og ADD
v/ Overlæge og professor Per Hove Thomsen
Hvad er ADHD og ADD? Hvad er forskellen? Hvorfor får man det? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forælder til eller tæt på et menneske med ADHD eller ADD?
Til denne livestream med Per Hove Thomsen, overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri, får du kort og klar viden om ADHD og ADD. Thomsen giver indblik i symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne og om, hvordan man kan forholde sig til udfordringer i hverdagen.
Foredraget tager desuden afsæt i Per Hove Thomsens bøger 'Kort & godt om ADHD' samt 'Kort & godt om ADD' (Dansk Psykologisk Forlag) og henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, behandlere, ledere og alle andre med interesse for emnet.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle afvikling af aktiviteten via e-mail.
Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.
-
TypeValgfri