Fra tarmhormon til banebrydende lægemiddel

piller
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale U46
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 21. september 2026 - 22:00

Fra tarmhormon til banebrydende lægemiddel

v/Professor og cheflæge Jan Frystyk, Endokrinologisk afdeling M, OUH

I 1980’erne opdagede forskere tarmhormonet GLP-1, som frigives efter måltider og hjælper med at regulere blodsukkeret. GLP-1 viste sig også at kunne dæmpe appetitten og tarmhormonet blev derfor anset som en lovende behandling af overvægt og type 2-diabetes. Udfordringen med det naturligt forekommende GLP-1 var imidlertid, at det nedbrydes meget hurtigt i kroppen. Derfor arbejdede forskere ved medicinalfirmaerne på at udvikle et mere stabilt molekyle med længere virkning i blodet. To eksempler på dette er hhv. Ozempic og Wegovy fra Novo Nordisk. I dag ved vi, at GLP-1-baserede lægemidler ikke kun forbedrer blodsukkeret, men herudover har en række gavnlige effekter på bl.a. vægten, blodtrykket og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Denne gennemgang beskriver opdagelsen af GLP-1, udviklingen af mere stabile GLP-1 molekyler og deres store betydning for behandling af overvægt og type 2-diabetes.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.

FIND VEJ: Du finder lokalet U46 på SDU's hovedgang Gydehutten, her! 

AFVIKLER:  Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    20
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri