Atomkraft: Muligheder, redninger eller luftkasteller

atomkraft
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale U46
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 19. oktober 2026 - 22:00

Atomkraft: Muligheder, redninger eller luftkasteller

v/Adjunkt Magnus Værbak, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU

Atomkraft i dansk kontekst var endnu en gang et aktuelt emne i det seneste folketingsvalg, hvor særligt muligheden for at placere atomkraftværker ved både Aarhus og Kalundborg blev diskuteret. Det er endnu engang en god anledning til at vende emnet atomkraft samt nogle af de klassiske spørgsmål, der melder sig:

Er det danske forbud imod atomkraft fra 1985 en forældet hæmsko for udviklingen af vores energisektor? Er kernekraft sikkert, både når man ser på sundhed, på forsyningssikkerhed, men måske frem for alt på økonomiske risici? Vil atomkraft reelt have gang på dansk jord inden for en overskuelig fremtid, og kan det spille sammen med den nuværende omfattende udvidelse af energi fra vedvarende energikilder, som vi ikke kan kontrollere, særligt vind- og solkraft? Og hvad med den fusionskraft, der er blevet snakket om gennem årtier, som potentielt kan løse alle vores energibehov, når først teknologien er til det?

Vi ser i dette oplæg på, hvad atomkraft, både kernespaltning og -fusion, er for en størrelse, på argumenter for og imod atomkraft i en dansk kontekst, og, endelig, på hvordan atomkraft kan spille sammen med det nuværende og særligt den fremtidige internationale energisektor – og hjælpe, hvor både nye behov for især elektricitet samt nye udfordringer i udbuddet af andre energikilder har vist sig.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.

FIND VEJ: Du finder lokalet U46 på SDU's hovedgang Gydehutten, her! 

AFVIKLER:  Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    20
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri