Immunterapi - Moderne behandling der kan kurere flere kræftpatienter
Immunterapi - Moderne behandling der kan kurere flere kræftpatienter
v/Overlæge Lars Bastholt, Onkologisk afdeling, OUH
Kræftceller udgår fra vores egne celler, og ændringer i cellerne gør, at de begynder at vokse uden kontrol. Cellerne udvikler evner til at sprede sig i kroppen og dermed true os på livet. Måske opstår disse ændringer hyppigere end vi tror, men vores effektive immunsystem slår cellerne ned og forhindrer dermed en regulær kræftsygdom i at udvikle sig. Hvorfor går det så alligevel galt en gang imellem? Vi har en teori om, at kræftcellerne kan udvikle en evne til at forhindre immunsystemet i at arbejde. Det åbner så op for at kræftcellerne kan dele sig uforstyrret og dermed udvikler kræftsygdommen sig. James Allison er den amerikanske forsker, der første gang beskrev dette bremsesystem, og han modtog i 2018 Nobelprisen for sin opdagelse. Moderne immunterapi fokuserer netop på denne bremsefunktion. Jeg vil under mit foredrag fortælle jer flere detaljer om, hvad denne opdagelse har betydet for moderne kræftbehandling.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage
PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.
FIND VEJ: Du finder lokalet U46 på SDU's hovedgang Gydehutten, her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.
-
Antal deltagere20
-
AnsvarligCG
-
TypeValgfri
Find us on Facebook
Join our network