Tæt på Antikken

pexels-akropolis
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: Fællesbibliotek ved Bøgene Ø10-312-1
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 24. oktober 2024 - 22:00

Tæt på Antikken

v/Jane Hjarl Petersen, lektor, studieleder Oldtidskundskab, Syddansk Universitet

Syddansk Universitet har siden slutningen af 1960’erne huset en omfattende arkæologisk studiesamling, der igennem årene har været til gavn for de studerende ved Klassiske studier.

Studiesamlingen er i løbet 2023 gennem projektet 'Antikken skal frem i lyset på Fyn!' blevet konserveret, monteret og genopstillet, så den ikke blot er tilgængelig for SDU's studerende og forskere, men nu også for offentligheden.

Studiesamlingen består af et væld af flere tusinde år gamle genstande, som vidner om det liv, som antikkens grækere og romere levede, omgivet af dekorerede vaser, delikate bronzegenstande, dekorative smykker, imponerende marmorskulpturer, smukke figuriner og farvestrålende fresker.

Kom indenfor i studiesamlingen, et fortællende laboratorie, og hør om samlingens vej til SDU, om nyopstillingen, om genstandenes arkæologiske baggrund, og om, hvordan der arbejdes med genstandene på daglig basis.
 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: Du finder Fællesbibliotek ved Bøgene Ø10-312-1 her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til Chria21@student.sdu.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri