Seminar K: Videnskabsformidling

Journalistik
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: Auditoriet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 26. april 2024 - 12:00

Under titlen Akademisk Samarbejde & Formidling går vi i dette tredje semester på tværs af alle forskningstraditionerne og sætter fokus på samarbejdsrelationer og formidling i akademiske sammenhænge. Vi skal i løbet af semesteret arbejde med vores egne personlige styrker og svagheder, vores forskellige roller i teamsamarbejde og træne vores kommunikative evner. Formålet med semesteret overordnet set er, at få et reflekteret og bedre kendskab til os selv og måden, vi interagerer med andre mennesker på.

Journalistik og formidling

Tillid til information i den nye medieverden

v/Professor, Arjen van Dalen, Institut for statskundskab / Center for journalistik

Massemedierne er med til at skabe grundlaget for en fælles offentlighed. Hvis tilliden til nyhedsmedier og journalister undermineres, åbner det for alternative informationskilder og øger risikoen for spredning af mis- og desinformation. Men hvad er tillid egentlig, og hvad afgør, om vi stoler på informationen eller ej? Er tillid til massemedierne altid positiv? Hvordan udfordrer den nye medieverden med influencers, generativ AI og kommentarspor på sociale medier tilliden til offentlig information? Og hvordan kan journalister genopbygge tilliden, når den engang er tabt? Denne aktivitet består af en blanding af forelæsning fra underviserens side og deltagerinddragende indslag.

Program

16.00 Hvad påvirker tillid til information, og hvorfor er det vigtigt?
17.00 Pause
17.10 Hvordan påvirker den nye medieverden vores tillid til informationer?
18.00 Spisepause
18.30 Hvordan undersøger man tillid til online information? - Introduktion til eksperiment som videnskabelig metode og hands-on øvelser
19.45 Opsamling
20.00 Tak for i dag
 

FORMÅL: Seminar K: Videnskabsformidling har blandt andet til formål at introducere jer til formidlingens virkemidler, så I bliver skarpere iagttagere og læsere af viden, og så I selv vil kunne anvende de samme metoder i jeres egen formidling.

MEDBRING: Pc!

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder auditoriet på plan 1 her!

AFVIKLER: Camilla - tlf. +45 6070 5627 eller mail: camilla@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Ansvarlig
    JH
  • Type
    Obligatorisk