Seminar H: Motivation & læringsfællesskaber

Team
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U260
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 18. januar 2026 - 22:00

Under titlen Akademisk Videnskabelse & Samarbejde arbejder vi i tredje semester med, hvordan motivation skabes i læringsfællesskaber. Samtidig fordyber vi os i forskellige akademiske fagområder og bliver klogere på, hvordan AI kan bruges optimalt i vores læringsprocesser. Formålet er, at vi fordyber os i et specifikt akademisk emne og samtidig får redskaber til netop at arbejde bedst muligt med vores egen læringsproces i den sammenhæng.

Motivation, læringskultur & -fællesskaber

v/Chefkonsulent Rune Mastrup Lauridsen, SDU Uddannelse

I dag tager vi et opgør med en sejlivet motivationsmyte. En myte, som du møder overalt, men som baserer sig på helt outdated psykologisk teori. Og som desværre kun skaber dårligere læring, trivsel og performance. 

Ny forskning giver et noget mere nuanceret blik på menneskelig motivation. Vi skal se på de forskellige typer af motivation, og at det ikke er lige meget, hvilken slags motivation, der driver dig og dem omkring dig. Vi sætter det hele i relation til dit daglige "arbejde" som lærende, og den kultur du ser i de læringsfællesskaber og samarbejder du indgår i - på ATU, dit gymnasie og i dine fremtidige studier.  

Dagen giver dig:

  • Et skarpt blik for, hvad der gør din motivation holdbar og sund (og ikke udmattende og opslidende).
  • Evnen til at spotte når den problematiske motivationsmyte slår tonen an.
  • Bevidsthed om, hvordan du bidrager til en optimal motivationskultur i de fællesskaber du indgår i.     

Program

16.00 Velkommen
16.05 Holdbar motivation og menneskers psykologiske behov
18.00 Spisepause
18.30 Kulturer og læringsfællesskaber, der fremmer holdbar motivation
20.00 Tak for i dag

FORMÅL

Seminar H: Motivation & Læringsfællesskaber har blandt andet til formål at give jer indsigt i jeres egen og andres motivation i forbindelse med læring samt give jer redskaber til at styrke og forbedre jeres samspil med andre mennesker i læringsfællesskaber.
 

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder lokale U260 her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 eller mail: janha@sdu.dk kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Ansvarlig
    JH
  • Type
    Obligatorisk