Seminar G: Sydbank

ATU SAMF
Sydbank, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 15. august 2021 - 12:00

Seminar G består af en række forskellige virksomhedsbesøg. På virksomhedsbesøget får du et dybdegående indblik i hvordan en branche og en specifik virksomhed, dens faglighed og organisationsstruktur fungerer. Du hører om, hvordan man omsætter teoretisk viden fra uddannelsesverdenen til praksis i erhvervslivet, når forskellige medarbejdere fortæller om, hvordan deres uddannelsesvalg har udmøntet sig til forskellige karriere og deres specifikke arbejdsopgaver og vidensområder.

Du deltager i ét virksomhedsbesøg, og du vælger selv hvilket alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Sydbank - meget mere end penge

Sydbank blev etableret i 1970 ved en sammenslutning af 4 mindre, sønderjyske lokalbanker og har siden via fusioner og tilkøb bredt sig ud over det meste af Danmark. Hensigten med skabelsen af den sønderjyske regionalbank var at sikre, at en bank med rod i landsdelen havde tilstrækkelig finansiel styrke, kvalitet og kompetence til at kunne betjene de voksende enheder i erhvervslivet. Sydbank er i dag en af Danmarks største banker med en markedsandel i pengeinstitutsektoren på 6-11 pct. afhængigt af kundesegment, ca. 2.100 medarbejdere og 84 filialer (heraf 3 i Tyskland).

Men Sydbank er meget mere end penge. Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser. Kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne – og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet ”Den blå tråd”.

Besøg Sydbank og hør om hvordan de rådgiver om og arbejder med banking, investeringer og meget mere. Du vil bl.a. møde medarbejdere fra forskellige afdelinger, der fortæller om deres daglige arbejde om f.eks. aktieanalyse, HR, Kommunikation, Økonomi, Data mm. Derudover får du rundsvisning på matriklen, hvor vi også kommer forbi den store aktiehal. 
 

Program

13.00 Velkomst & introduktion af Sydbank v/HR-Partner Carsten Bo Hansen
13.30 Aktieanalyse i Sydbank v/Aktieanalysechef Jacob Pedersen
14.00 IT i Sydbank - hvad arbejder vi med? v/Afdelingsleder Jeppe Andresen & studentermedhjælper Poul Nissen
14.30 Pause
14.45 Kommunikation & marketing i Sydbank v/Marketing Automation Konsulent Nanna La Cour Skov & Kommunikationskonsulent Mette Guldbrandsen Klitte
15.15 Opsamling
15.30 Rundvisning
  • Dealerhallen
  • Sydbank Direkte
16.00 Tak for i dag
 

FORMÅL

Formålet med Seminar G: Virksomhedsbesøg er at få indblik i en specifik arbejdsplads virke, faglighed og kernekompetencer – hvordan omsætter uddannede akademikere deres teori til praksis inden for et fagfelt og hvilke arbejdsopgaver løses der og hvordan. Desuden får vi indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, som den enkelte virksomhed rummer.
 

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til dette seminar.

FIND VEJ: Du finder Sydbank her!

Kommer du i bil, skal du parkere på den store parkeringsplads længst væk fra hovedindgangen. Bommen til parkeringspladsen er åben. For detaljer, se kortet over Sydbank under DOWNLOAD. Man må ikke parkere ved hovedindgangen!

Vær opmærksom på, at parkeringspladsen er stor - så kom i god tid.

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0738 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    23
  • Type
    Obligatorisk