Seminar G: OBH Rådgivende Ingeniører

Agerhatten 25, 5220 Odense SØ, Mødested: Receptionen
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 15. august 2024 - 22:00

Seminar G består af en række forskellige virksomhedsbesøg. På virksomhedsbesøget får du et dybdegående indblik i hvordan en branche og en specifik virksomhed, dens faglighed og organisationsstruktur fungerer. Du hører om, hvordan man omsætter teoretisk viden fra uddannelsesverdenen til praksis i erhvervslivet, når forskellige medarbejdere fortæller om, hvordan deres uddannelsesvalg har udmøntet sig til forskellige karriere og deres specifikke arbejdsopgaver og vidensområder.

Du deltager i ét virksomhedsbesøg, og du vælger selv hvilket alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Seminar G: OBH Rådgivende Ingeniører

OBH er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der beskæftiger sig med at skabe bedre rammer om menneskers liv, læring og arbejde inden for boliger, institutioner og arbejdspladser. OBH har dyb indsigt i - og specialistkompetencer indenfor byggeri af alt fra enfamilieshuse til institutioner og erhvervsejendomme. En stor den af virksomhedens medarbejdere arbejder med matematik, fysik og it, og ved hjælp af avancerede it-programmer laver de detaljerede konstruktions- og installationstegninger, som håndværkerne arbejder efter på en byggeplads.

Gennem en bred vifte af rådgivning og services bidrager OBH til, at de bygninger, som vi opholder os mest i, er gode, sunde og stimulerende. På dette erhversseminar bliver du klogere på OBHs faglige fællesskab, og hvordan de bidrager til menneskers trivsel og velfærd gennem deres brede viden om byggeriet. Du vil møde forskellige arbejdsprofiler under besøget, få en rundvisning på deres hovedkontor og få et indblik i en spændende ingeniørvirksomhed. Efter besøget har du fået mere viden om hvad ingeniører arbejder med, og hvordan man arbejder med bæredygtighed i byggebranchen. 

Program

12.00 Ankomst & frokost
12.35 Velkomst og introduktion v/Administrerende Direktør Lars Danielsen
13.00 OBHs forskellige roller i forbindelse med et byggeri v/ Tilbudskoordinator Janne Laursen
13.25 Indblik i hverdagen for en biolog v/ Mikrobiolog, Daniel Petersen
13.50 Pause
14.00 DGNB – En rundtur i det bæredygtige byggeri v/DGNB Auditor og Bygningskonstruktør René Sørensen
15.00 Statik i bygninger v/ Certificeret statiker Kasper Minddal Madsen
15.30 Rundvisning – Kom med rundt i vores hus og bliv introduceret til nogle af vores ingeniørfag
15.50 OBH som din arbejdsplads? v/HR-chef Cille Qvist Klitgård
16.00 Tak for i dag

FORMÅL

Formålet med Seminar G: Virksomhedsbesøg er at få indblik i en specifik arbejdsplads virke, faglighed og kernekompetencer – hvordan omsætter uddannede akademikere deres teori til praksis inden for et fagfelt og hvilke arbejdsopgaver løses der og hvordan. Desuden får vi indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, som den enkelte virksomhed rummer.

PRAKTIK: OBH giver frokost, så medbring kun drikkedunk

FIND VEJ: Du finder OBH-gruppen her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 eller e-mail janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    19
  • Ansvarlig
    JH
  • Type
    Obligatorisk