Seminar E: Introduktion til Samfundsvidenskab

Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.
Introduktion til Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskabs forskning og de tilhørende uddannelser spænder fra klassiske business-school-discipliner til statskundskab, jura, klassisk økonomi, journalistik og sociologi. På Samfundsvidenskab får studerende viden om erhvervslivet og samfundets udvikling, så de kan bidrage til af løse samfundsmæssige udfordringer – nationalt og globalt.
På dette introduktionsseminar gennemgås den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til. Seminaret introducerer samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder fra forskellige fag, og viser således, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora.
Program
10.00 Velkommen
10.05 Introduktion til Samfundsvidenskab v/Viceinstitutleder Malene Damsted, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, SDU
10.20 Pause
10.30 Workshop 1
- 10.30 Oplæg
- 11.00 Gruppearbejde
11.45 Frokost
12.15 Workshop 2
- 12.15 Oplæg
- 12.45 Gruppearbejde
13.30 Afrunding
13.45 Tak for i dag
Workshops
Du deltager i alle tre workshops.
Jura i teori | Jura i praksis
Oplæg v/Professor Per Andersen & øvelser v/Professor Troels Michael Lilja, Jura, SDU
Workshoppen tager udgangspunkt i Grundlovens § 3, der fastlægger et af de grundlæggende elementer i et liberalt demokrati, når det bestemmes, at ”Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Det er dét, der er kendt som ’magtens tredeling’, og som har til formål at balancere de basale magtinstitutioner i det danske folkestyre. Alligevel er kongen nævnt to gange – og han spiller endda ikke en reel rolle i det statslige styre i dag. Vi skal i workshoppen kigge nærmere ned i, hvorfor det blev sådan i forbindelse med udviklingen af Junigrundloven i 1849, og hvorfor man ikke ændrede på ordlyden i forbindelse med den seneste grundlovsændring i 1953.
Er de demokratiske systemer truet, og hvad kan vi gøre ved det?
v/Lektor Marianne Sandvad Ulriksen, Statskundskab, SDU
Denne workshop ser på truslen mod demokratier rundt om i verden. Særligt skal vi fokusere på, hvilke karakteristika der er definerende for et liberalt demokrati, og vi skal i fællesskab undersøge, hvordan forskellige lande har oplevet demokratisk tilbagegang over de sidste årtier.
Formål
Seminar E: Introduktion til Samfundsvidenskab har blandt andet til formål igennem cases at give jer indsigt i konkrete samfundsvidenskabelige metoder, man kan beskæftige sig med på samfundsvidenskab.
MEDBRING: Pc. papir og pen
PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk og evt. snacks.
TRANSPORT: Har du ekstra pladser i bilen eller har du brug for et lift til/fra seminaret, så brug FB-gruppen og spørg ud i blandt de andre ATU'ere.
FIND VEJ: Benyt SDU indgangen A (Den grønne væg med SDU Logo). Følg anvisninger fra skilte/medarbejder. Du finder Rundetårn ved kantinen her!
AFVIKLER: Christian - tlf. +45 5016 9681 eller mail: christian@atusyd.dk kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
AnsvarligJH
-
TypeObligatorisk