Seminar B: Introduktion til Sundhedsvidenskab

SUND
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U300
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 8. marts 2026 - 22:00

Vi starter jeres første semester og ATU-forløbet med temaet Talent & Akademia. I løbet af semesteret bliver I introduceret til forskellige måder at forstå og arbejde med forskning på – både i forhold til viden, metoder og tilgange. Det overordnede mål for semesteret er, at I får en klar forståelse af, hvordan man arbejder bevidst og målrettet med både sit talent og sin videnskabelige praksis.

Introduktion til Sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskab handler om at forbedre menneskers liv og trivsel. Det spænder fra forskning i sygdomme og behandlinger til forebyggelse og træning - og altid med mennesket i centrum. Forskere og studerende arbejder tæt sammen med patienter, borgere og sundhedsprofessionelle for at skabe ny viden, der kan omsættes til bedre behandling, sundere liv og stærkere fællesskaber.

På dette introduktionsseminar får du indblik i, hvad der kendetegner sundhedsvidenskaben, og hvordan den bidrager til at udvikle vores forståelse af sundhed og sygdom. Et særligt kendetegn er, at sundhedsvidenskaben bygger på evidens - altså et videnskabeligt grundlag, der dokumenterer, at en indsats faktisk har den ønskede effekt. Gennem en række cases fra forskellige sundhedsvidenskabelige fagområder får du mulighed for at se, hvordan forskere og studerende arbejder med at undersøge sundhedsmønstre, udvikle nye biologiske indsigter og afprøve behandlingsformer - og hvordan evidens sikrer, at resultaterne kan omsættes til praksis og skabe reel forandring for mennesker i samfundet.

Program

16.00 Velkommen
16.05 Hvorfor den videnskabelig metode er noget bras og hvorfor den stadig er langt bedre end alternativerne v/Adjunkt Christian Brandt, Oto-Rhino-Laryngologi, SDU
16.40 Pause
16.45 Workshoprunde 1
17.30 Spisepause
18.00 Workshoprunde 2
18.45 Pause
19.00 Workshoprunde 3
19.45 Pause
19.50 Fælles afrunding
20.00 Tak for i dag

WORKSHOPS

Du deltager i alle tre workshops.

MEGAFIT - Et forskningsprojekt om styrketræning i idrætsundervisningen for 7-9. klasse i folkeskolen.
v/Lektor, Ph.d. & Studieleder Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
I workshoppen bliver I præsenteret for forskningsprojektet MEGAFIT, som er et samarbejde imellem Institut for Idræt og Biomekanik og Dansk Skoleidræt. Projektet omhandler implementering af styrketræning i folkeskolens udskolingsklasser.

I forbindelse med projektet anvender vi en bred vifte af forskellige metodiske tilgange for både at optimere projektet men også måle på effekt. I vil komme til at høre om metoder som co-creation, procesevaluering, deltagerinterviews samt måling af effekt via spørgeskema og selvtest. Sammen vil vi diskutere fordele og ulemper ved de enkelte metoder.

Systematisk diagnosticering
v/Adjunkt Christian Brandt, Oto-Rhino-Laryngologi, SDU
Når vi skal finde ud af hvad en patient fejler så kan vi ofte ikke nøjes med en test men bruger i stedet flere test sammen. I denne workshop vil vi kigge på, hvordan vi kan diagnosticere typen af høretab ved at kombinere forskellige målemetoder og viden om ørets anatomi.

Har fysisk aktivitet på arbejde samme effekt som i fritid?
v/Lektor Melker Johansson, Forskningsenheden Klinisk Biomekanik, SDU
Kan fysisk aktivitet både være sundt og usundt? I denne workshop udforsker vi det fysiske aktivitetsparadoks gennem eksempler fra nyere forskning. Hvad er det – og hvad kan forklare det? Gennem diskussioner og refleksion arbejder vi med, hvorfor fysisk aktivitet i arbejde og fritid påvirker kroppen forskelligt, og hvordan man kan undersøge det videnskabeligt.
 

Formål

Seminar B: Introduktion til Sundhedsvidenskab har blandt andet til formål, med afsæt i konkrete eksempler på sundhedsvidenskabelige forskning, at give jer et indblik i de centrale kendetegn ved sundhedsvidenskaben.

MEDBRING: Pc, papir og pen

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder U300 her!

AFVIKLER: Christian - tlf. +45 5016 9681 eller mail: christian@atusyd.dk kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Ansvarlig
    JH
  • Type
    Obligatorisk