SDU Fysik Camp 2023 – Bio-, Astro- og Rumfysik

ATU NAT
Lørdag, 25. februar 2023 - 10:15 TIL Søndag, 26. februar 2023 - 16:00
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 10. februar 2023 - 12:00

Overvejer du at læse Fysik? På vores Fysik Camp får du indblik i, om Fysik er noget for dig. Du får mulighed for at møde forskere og studerende fra studiet og opleve en del af deres arbejde og hverdag på SDU. 

Fysik Camp 2023 – Bio-, Astro- og Rumfysik

Fysik Camp er for dig, som er på 2. eller 3. årgang af STX, HTX, HF, HHX, IB eller har sabbatår, og som har lyst til at opleve, hvordan hverdagen og studielivet for en fysikstuderende er.

På campen veksler vi mellem korte forelæsninger og diskussioner, vi laver biofysikøvelser i laboratoriet og går i SDU's nye Mission Control Room for at lave observationer. Forelæsninger og diskussioner bliver sammen med en perlerække af forskere og studerende fra Fysik. Studerende fortæller om deres studie, om hverdagen på SDU, og om hvad man kan bruge uddannelsen til bagefter.

Campen består af dels fælles fysikaktiviteter, dels to parallelle spor, du kan vælge mellem ud fra dine interesser. De to spor har fokus på henholdsvis astrofysik og biofysik.

Astrofysik

Astrofysik-sporet er blandt andet for dig, der er interesseret i partikelfysik, kosmologi, astronomi, rummet, kvantefysik, og kvantegravitation, og som vil forstå universet og fundametal fysik for det helt store og det helt små.

Vi dykker dybt ned i sammenhænge mellem universets oprindelse, sorte hullers egenskaber og mørkt stofs natur. Du vil lære om vores arbejde med satellitter og fremtidens Event Horizon Telescope, elementarpartikel-fysik og mørkt stof. Vi vil både studere modeller, vi udvikler på SDU, og kigge på nogle af de store internationale eksperimenter vi er med i for at teste vores modeller.

Biofysik

Biofysik-sporet er blandt andet for dig, der er interesseret i bioteknologi, matematik og fysik eller kemi, og som vil forstå fysikken bag livsprocesserne – det vil sige fysikken bag livets oprindelse til cellers funktion og menneskets sygdomme, inklusive udviklingen af nye sygdomsbehandlinger.

Vi dykker dybt ind i cellers fysik, organisering og udvikling. Du vil lære om levende systemer set fra en fysikers perspektiv, og du vil se, hvordan vi i biofysik bruger mikroskopi og computermodeller til at forstå processerne bag livets oprindelse, til at forstå de fundamentale livsprocesser i vores celler samt til at udvikle nye kraft behandlinger, arbejder som forgår i et internationalt samarbejde.

Program

Her er det foreløbige program for Fysik Camp 2023:

Lørdag 25. februar

  • 10.25-10.40: Vi mødes ved indgang Agrene Ø
  • 10.40-11.00: Fælles velkomst og praktiske oplysninger
  • 11.00-12.00: Mød de studerende på Fysik
  • 12.00-12.45: Frokost
  • 12.45-15.00: Det valgte spor
    • Astrofysik-spor: Kosmologi og mørkt stof
    • Biofysik-spor: Den moderne celle og livets oprindelse
  • 15.00-15.15: Pause med forfriskning
  • 15.15-16:00: Fælles: Om fysikstudiet og karriereveje
  • 16.00-17.00: De studerendes projekter
  • 17.00-18.00: Afslapning
  • 18.00-19.00: Aftensmad på SDU
  • 19.00-21.30: Aftenprogram med de studerende på SDU og observationer på taget!
  • 21.30-21.45: Vi gør klar til natten
  • 22.00-22.30: Godnat og sov godt

Søndag 26. februar

  • 8.30-9.30: Morgenmad
  • 9.30-11.00: Det valgte spor
    • Astrofysik-sporet: Sorte huller og kvantegravitation
    • Biofysik-sporet: Fysik i sygdomsbehandling
  • 11.00-12.00: O-løb
  • 12.00-12.45: Frokost
  • 12.45-14.30: Det valgte spor
  • Astrofysik-spor: Satellitter og rumteknologi
  • Biofysik-spor: Oplev biofysiske eksperimenter og dataanalyser
  • 14.30-14.45: Pause med forfriskning
  • 14.45-15.30: Q&A med de studerende
  • 15.30-16.00: Afrunding på Fysik Camp 2023

 

TILMELDING: Endelig tilmelding skal ske direkte på campens hjemmeside her! Din tilmelding her på atusyd.dk gælder kun for at få dit fremmøde på diplomet

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles af SDU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage. Har du spørgsmål til campen bedes du kontakte campansvarlige her!

PRAKTIK: Lørdag aften byder SDU på aftensmad og faglig hygge samt gratis overnatning på SDU i hal (medbring liggeunderlag og sovepose). Søndag morgen sørger SDU for morgenmad.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.

 

  • Type
    Valgfri