SDU Biotek Camp 2023

ATU NAT
Lørdag, 25. februar 2023 - 10:15 TIL Søndag, 26. februar 2023 - 16:00
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 10. februar 2023 - 12:00

Overvejer du at læse Biomedicin eller Biokemi og molekylær biologi? På Biotek Camp får du indblik i, om et af de to studier er noget for dig. Du lærer nogle af de nyeste undersøgelsesteknikker, og vi tilbringer det meste af tiden i laboratoriet med at afprøve dem. Biotek Camp er for dig, der går på 2. eller 3. årgang af STX, HTX, HHX, HF, IB eller har sabbatår.

SDU Biotek Camp 2023

Biotek Camp er for dig, som har lyst til at se, hvad bioteknologi kan bruges til i praksis, og hvorfor det er et vigtigt og spændende felt. På campen møder du også studerende fra Biomedicin og Biokemi og molekylær biologi, som fortæller om deres studie og om hverdagen på SDU.

Om lørdagen er vi fødevaredetektiver. Måske husker du lasagneskandalen fra 2013, hvor de svenske fødevaremyndigheder fandt 99% hestekød i frosne oksekødslasagner. På campen undersøger vi, om det kød, vi tror er rent, også er det. Vi bruger forskellige bioteknologiske teknikker såsom PCR og gelelektroforese til at undersøge, om der er spor af fremmed DNA i en kødprøve, og vi sammenligner med prøver fra rent oksekød, rent svinekød og rent hestekød.

Om søndagen er vi proteindetektiver. Vi identificerer et ukendt protein ved hjælp af massepektrometri. Det er en teknik, hvor vi vejer peptider og proteiner, og ud fra dets vægt kan vi identificere proteinet. Vi nedbryder vores ukendte protein i mindre bestanddele, oprenser og vejer det i et massespektrometer. Herefter sammenligner vi de data, vi får ud, med data fra forskellige proteiner i en database, og dermed identificerer vi proteinet. SDU er Europas førende inden for massespektrometri, og du får indblik i hvorfor.

Program

Programmet nedenfor er foreløbigt – du kan dog regne med start- og sluttidspunkterne.

Lørdag 25. februar

10.25-10.40 Vi mødes ved indgang Agrene Ø
10.40-11.00 Fælles velkomst og praktisk
11.00-11.30 Introduktion til øvelsen
11.30-12.00 Oprensning af DNA del 1
12.00-12.45 Frokost
13.00-13.30 DNA oprensning del 2
13.30-14.15 PCR
14.15-14.45 Oplæg om vores uddannelser
14.45-15.00 Pause med forfriskning
15.00-15.30 Oplæg om livet som studerende
15.30-16.00 Gelelektroforese
16.00-16.30 Forskningen på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
16.30-17.00 Analyse af gel
17.00-18.00 Afslapning
18.00-19.00 Aftensmad på SDU
19.00-21.30 Aftenprogram på SDU
21.30-22.00 Vi gør klar til natten
22.00-22.30 Godnat og sov godt

Søndag 26. februar

08.30-09.30 Morgenmad
09.30-10.00 Introduktion til øvelsen
10.00-11.00 Trypsinfordøjelse af ukendt protein
11.00-12.00 Oprensning af peptider
12.00-12.45 Frokost
12.45-14.15 MALDI og identifikation af protein
14.15-14.30 Pause med forfriskning
14.30-16.00 MALDI og identifikation af protein (fortsat)

 

TILMELDING: Endelig tilmelding skal ske direkte på campens hjemmeside her! Din tilmelding her på atusyd.dk gælder kun for at få dit fremmøde på diplomet

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles af SDU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage. Har du spørgsmål til campen bedes du kontakte campansvarlige her!

PRAKTIK: Lørdag aften byder SDU på aftensmad og faglig hygge samt gratis overnatning på SDU i hal (medbring liggeunderlag og sovepose). Søndag morgen sørger SDU for morgenmad.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.

 

  • Type
    Valgfri