Odense Teater: TERROR/IS/ME

Bemærk at du skal sætte TO DAGE af, hvis du vil deltage i denne aktivitet:
DEL 1: Tirsdag 24. august kl. 17.00-19.00
DEL 2: Mandag 13. september kl. 17.30-22.00
TERROR/IS/ME
v/Odense Teater
Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i forestillingen TERROR/IS/ME oplever du, hvordan dramaturger, professionelle skuespillere arbejder med processen fra manuskript til forestilling.
Denne aktivitet er to-delt og foregår over 2 dage – man skal deltage begge dage. Den første dag er et besøg på teatret, hvor du først overværer sceneprøverne og bagefter får mulighed for at tale med Kapelmester Anna Mose og skuespillerne Mikkel Bay Mortensen og Anders Gjellerup Koch. Hør om hvordan de arbejder med stykket fra den store helhed til de aller mindste detaljer. Den anden dag møder du Dokumentarist Sigurd Plaetner Hartkorn til en introduktion til forestillingen, hvor du hører om hans arbejde med at samle historier og øjenvidneberetninger fra terrorangrebet 11. september, som ligger til grund for forestilligen, hvorefter vi ser den færdige forestilling.
DEL 1 | Åben sceneprøve & samtale
DEL 2 | Introduktion & forestilling
TERROR/IS/ME
Nyskrevet forestilling om 20-året for terrorhandlingerne 11. september 2001.
”Vi er i krig, men vi ved ikke hvem, vi er i krig imod”
- tidligere CIA-direktør, James Woolsey
Kan du huske 11. september? De fleste husker præcist, hvor de var, og hvad de lavede, da de så tvillingetårnene i New York styrte i grus i 2001. På 20 års afstand kan vi se alle de konsekvenser, terrorangrebet fik - også langt ud over USA’s grænser. Det angreb ændrede ikke blot USA’s historie, men hele verdenshistorien.
Terrorismen spreder stadig sin frygt og er overalt. Den inficerer os alle. Den er med i alt lige fra samtalerne ved vores spiseborde til byplanlægning og regeringers beslutninger og internationale alliancer. Men hvad er egentlig terrorens væsen?
Hvordan bevarer vi vores menneskelighed i en verden, hvor det der er terror for nogen, er frihedskamp for andre? Terror/is/me udstiller og undersøger alle vores fordomme og al vores frygt i en strøm af virkelige beretninger fra den skæbnesvangre dag. Som et terrorrekviem sætter forestillingen gang i vores sanser og følelser med musik, lyd, ord og krop.
BEMÆRK: Denne aktivitet er delt over to dage. Tilmelding forudsætter deltagelse i både DEL 1 og 2 begge dage.
FORBEREDELSE: DEL 1 er i høj grad samtale med kapelmester og skuespillere på forestillingen. Denne samtale kommer i høj grad til at være drevet af dine spørgsmål - så sørg for at have tænkt over hvad du gerne vil vide og have nogle spørgsmål parat.
PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.
FIND VEJ: Du finder Odense Teater her!
AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere25
-
TypeValgfri