Molekylær Gastronomi

ATU TEK
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U46
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020, 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 14. november 2022 - 12:00

Molekylær Gastronomi

v/Lektor Mathias Porsmose Clausen, Institut for Grøn Teknologi, SDU

De senere år har der været en stigende interesse for gastronomi. Særligt har molekylær gastronomi med nye alternative tilberedninger, der tager udgangspunkt i videnskabelige principper, skabt opmærksomhed. Mad er et oplagt emne for tværfaglige videnskabelige studier, idet mad er biologisk materiale, fuld af kemiske komponenter og fantastiske fysiske fænomener. Når vi spiser, resulterer madens kemiske sammensætning og fysiske struktur i dufte, smage og mundfølelse, der alle har betydning for vores smagsoplevelse.

I foredraget vil vi gennemgå, hvordan køkkenet bliver til et laboratorium, hvor maden karakteriseres ved hjælp af metoder og begreber hentet fra bl.a. biofysik, bløde materialers fysik, fysisk kemi og fødevarevidenskab. Med udgangspunkt i gastronomiske tilberedninger af mad gennemgår vi, hvordan smagsoplevelser og tilberedningsmetoder kan have deres forklaring i grundlæggende naturvidenskabelige fænomener.
 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.

FIND VEJ: Du finder lokale U46 her!

AFVIKLER:  Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til Janne på mail: janne@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Afbud på dagen meldes også til Janne.

  • Antal deltagere
    33
  • Type
    Valgfri