Matematik i robotter
Hvilken matematik ligger der bag en robot? I denne tekniske workshop undersøger vi f.eks. hvordan viden om geometri og trigonometri kan få en robot til at tegne. Der bliver i workshoppen lagt stor vægt på anvendelse af matematikken, og som led i dette undersøges de geometriske dynamikker i robotter. Der kræves ingen tekniske forudsætninger - alle nysgerrige kan deltage og prøve kræfter med matematik i robotter.
Matematik i robotter
v/Stud.cand.polyt. Mikkel Skov Maarssø og Wilbert Peter Empleo, Robotteknologi, Syddansk Universitet
For mennesker er det en simpel opgave at bevæge hånden fra én position til en anden, men det er ikke helt så enkelt at få en robot-arm til at gøre det samme. Og jo flere led robot-armen har, jo mere kompleks bliver opgaven. Man taler i fagsproget om forlæns og baglæns kinematik.
På denne aktivitet lærer vi om matematikken bag dette, samt om basal elektronisk styring vha. en micro-controller. Begge dele er nødvendige for at kunne programmere en 2-leddet robot-arm. Det praktiske arbejde med robot-armen vil foregå i grupper af 3-4 elever. Når vi kan udføre simple bevægelser med robot-armen, avancerer vi til konkrete opgaver som f.eks. at tegne med en kuglepen, flytte en genstand mv. Aktiviteten giver en smagsprøve på de udfordringer man møder som robotingeniør.
PROGRAM
MEDBRING: PC, blyant/kuglepen og papir. Sørg for at have programmet Arduino installeret på din PC inden du møder til aktiviteten.
PRAKTIK: Der er spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakken!
FIND VEJ: Du finder lokale TEK Brobygningslokale her!
Hvis du er I bil eller på cykel: Benyt Indgang T/67. Der er cykelparkering nær indgangen. Benyt P2 eller tilstødende pladser med tilkørsel via Moseskovvej hvis du er i bil.
Hvis du ankommer med bus: Busserne stopper her. Benyt Indgang T/67.
Hvis du ankommer med letbanen: Benyt Indgang 22A.
AFVIKLER: Camilla - tlf. +45 6070 5627 eller på mail: camilla@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere33
-
TypeValgfri