LIVESTREAMING | Ekstrem fordøjelse

ATU NAT
Forskellige streamingssteder i Region Syddanmark
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020, 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 14. marts 2022 - 12:00

Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.

Ekstrem fordøjelse

v/Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde enorme måltider efter lang tids faste.

Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger nemlig æde mere end deres egen kropsvægt efter mange måneders faste, og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de enorme måltider. Den nyeste forskning viser også at slangernes muskler vokser under fordøjelse helt uden motion – og en forståelse af denne evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

 

PRAKTIK: Aktiviteten livestreames fra Søauditorierne i Aarhus til forskellige lokationer i Region Syddanmark. Du finder de forskellige livestreaming-steder her!

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

AFVIKLER:  Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til Kira på mail: kira@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Kira.

  • Type
    Valgfri